Find en institutions hjemmeside


 

Børnebidrag

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Det gælder uanset om forældrene er gift og uanset, hvem der har forældremyndigheden. Hvis forældrene ikke bor sammen, skal den forælder, der ikke har barnet boende, stadig bidrage økonomisk til at forsørge barnet.

Kan forældrene ikke blive enige om beløbet, kan man overlade afgørelsen til Statsforvaltningen, der så fastsætter størrelsen på børnebidraget. Hvis bidraget ikke bliver betalt som beskrevet i bidragsafgørelsen, kan man få det udbetalt forskudsvis fra kommunen. Kommunen opkræver derefter beløbet hos den bidragspligtige.

Kommunen udbetaler ikke bidraget forskudsvis

o   Hvis man skal have højere bidrag end normalbidraget

o   Hvis man har bidrag til gode længere end et år tilbage

o   Hvis et barn over 15 år har egen indtægt over 5000 kr.

I disse tilfælde udbetaler kommunen først beløbet, når det er indgået fra den bidragspligtige.

Hvis man ønsker bidraget udbetalt forskudsvis fra kommunen, skal man sende den originale bidragsafgørelse ind sammen med et ansøgningsskema.

Sagsbehandlingstiden i kommunen er 2 – 4 uger.

Satser
Det månedlige børnebidrag i 2012 består af et grundbeløb på 1.087 kr. og et tillæg på 141 kr. – i alt 1.228 kr.

Grundbeløbet kan blive forhøjet. Det afhænger af indkomsten hos den bidragspligtige. Det er Statsforvaltningen, der har afgørelsen om dette.

I øvrigt om bidrag
Børnebidraget skal betales frem til barnet er fyldt 18 år.

Er barnet under uddannelse, kan man eventuelt få forlænget bidragspligten til barnet er 24 år.

Barnets mor kan søge om bidrag til fødslen – et engangsbeløb på 746 kr. 

Barnets mor kan søge om bidrag til eget underhold to måneder før og én måned efter fødslen –  1.301 kr.

En forælder kan også søge om at få særlige bidrag fra den anden forælder til dåb – 1.087 kr. i 2012 og konfirmation – 3.261 kr. i 2012 eller beklædningsbidrag - 3.261 (hvis barnet ikke skal konfirmeres).

Det er Statsforvaltningen, der har afgørelsen om disse bidrag.

Hvis den bidragspligtige dør, ophører betalingspligten. I stedet kan der udbetales særligt børnetilskud gennem kommunen.

Ansøgning om fortsat udbetaling/afkrævning af underholdsbidrag online
Ansøgning om fortsat udbetaling/afkrævning af underholdsbidrag kan nu sendes elektronisk, hvis du har NemID.

Klik her for at sende ansøgning elektronisk.

Hvis du ikke har NemID, kan den bestilles via www.nemid.nu.

Børnebidrag og skatten
Grundbeløbet hver måned til et barn under 18 år kan trækkes fra i skat,  hvis det er betalt.

Hvis man er pålagt at betale bidrag udover normalbidraget, beregnes fradraget med den forhøjede procentsats af grundbeløbet. Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes fra.

En eventuel forhøjelse af børnebidraget skal beskattes hos det barn, der modtager bidraget. Normalbidraget er skattefri indkomst for børn under 18 år. Se mere herom på skats hjemmeside.

Senest redigeret af webredaktør den 25-04-2012

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.