Find en institutions hjemmeside


 

Dagpenge ved barsel - graviditet - adoption

Loven giver forældre ret til barselsdagpenge i 52 uger i alt, og som hovedreglen opdeles i:

  • Moderens 4 uger før fødsel
  • Adoptanter op til 4 uger før adoptionen
  • Moderens 14 uger efter fødsel eller adoptionen (barselsorlov)
  • Faderens 2 uger efter fødslen eller adoptionen 
  • Den fælles 32 ugers orlov (forældreorlov)

Hvis du er lønmodtager:
Hvis du får løn fra din arbejdsgiver under barselsorloven får du ikke samtidig barselsdagpenge. I stedet udbetales barselsdagpengene til din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal indberette via www.virk.dk.

Nogle lønmodtagere har ansættelsesvilkår som giver ekstra fordele, hvad angår fravær og løn under barselsorlov. Disse fordele kan du få oplyst hos din arbejdsgiver. 

Hvis du er ledig:
Udbetales barselsdagpenge i stedet for dagpenge fra din a-kasse, og a-kassen indberetter via www.virk.dk.

Hvis du er selvstændig:
Vil dine dagpenge blive beregnet af den indtægt du har, og du skal indberette dit fravær via www.virk.dk.

Hvad får man udbetalt når man er på barsel?
Barselsdagpengebeløbets størrelse afhænger af din løn og det antal timer du arbejder. Det maksimale barselsdagpengebeløb er 3.940 kr. pr. uge, eller kr. 106,49 pr. time. Hvis du har flere arbejdsgivere ændrer det ikke størrelsen på det beløb, som du får udbetalt i barselsdagpenge.

Beskæftigelseskrav:
For at modtage barselsdagpenge, skal beskæftigelseskravet i Barselsloven være opfyldt. (se afsnittet omkring beskæftigelseskrav under ”sygdom”)

Anmeldelsesfrister:
Fravær pga. barsel, graviditet eller adoptionen i de sidste 4 uger før forventet fødsel eller på grund af barsel og adoption skal indgives på en blanket, der skal indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse.

Fravær pga. af graviditetsbetinget sygdom, hvor lønmodtager sygemeldes før 4 ugers dagen før fødslen, f.eks. af truende abort, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til kommunen senest 4 uger efter første fraværsdag,

Fravær pga. fædreorlov skal indgive anmodning om refusion for udbetalt løn til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb

Sygdom i forbindelse med graviditet
Når kommunen modtager en anmeldelse om sygdom i forbindelse med graviditet, anmodes den sygemeldte om en lægeerklæring.

Jfr. § 6 i Barselsloven stk. 2 har en kvinde ret til fravær inden 4 ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.

Sagen startes ikke op før lægeerklæringen foreligger. Dette gælder også ved enkelte dages fravær.

Den fleksible forældreorlov:
32-ugers perioden, er den del af orloven som er fleksibel. Denne periode kan deles mellem forældrene, den kan bruges til delvis genoptagelse af arbejdet osv. Det er dog en forudsætning at man har indgået en aftale med sin arbejdsgiver om afholdelse af orloven.

Adoption:
Dagpenge ved udrejse:
Adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage barnet, er berettiget til dagpenge i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Perioden kan forlænges med yderligere op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelse af barnet bliver længere end 4 uger, af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adoptant.
Der kan ydes dagpenge til begge forældre, hvis de begge opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Der er imidlertid ikke tale om en ubetinget ret, således som den man har før fødslen. Retten gælder først fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at forældrene kan rejse ud for at hente barnet.
Det er en betingelse, at der er tale om adoption formidlet af en godkendt organisation, eller ved privat fremmedadoption fra et land som de godkendte organisationer ikke har en aftale med, at adoptionen er sket med tilladelse fra Familiestyrelsen.
Barseldagpenge kan ydes fra den dag, hvor adoptanterne rejser ud for at hente barnet og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med hjem er opfyldt (herom vil den adoptionsformidlende organisation kunne oplyse).
Bliver forældrene i udlandet, tæller de barseldagpenge der herefter ydes med i det samlede antal uger der kan ydes dagpenge.
De adopterende forældre må dokumentere den faktiske udrejsedato, og hvornår der er udstedt pas til barnet, som også er en formel betingelse for, hvornår forældrene kan tage barnet ud af landet.
De adoptionsformidlende organisationer vil kunne oplyse om forholdene i de enkelte lande.

Når I kommer hjem:
Når forældre kommer hjem med barnet, gælder de samme orlovsregler som ved fødsel.

Senest redigeret af webredaktør den 26-01-2012

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.