Hvad er begravelseshjælp?
Begravelseshjælp er en kontant hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med selve begravelsen.
Man skal søge om begravelseshjælpen. Det sker sædvanligvis gennem bedemanden i forbindelse med tilrettelæggelse af begravelsen. Ellers kan du hente ansøgningen her.
Begravelseshjælpen udbetales til ansøger, når skifterettens behandling af boet er afsluttet.
Hvor stor er hjælpen?
Var den afdøde under 18 år, er begravelseshjælpen 8.050 kr. (2011).
Var den afdøde over 18 år, bliver begravelseshjælpen beregnet ud fra størrelsen af afdødes (og eventuel efterlevende ægtefælles) formue samt eventuelle udbetalinger i anledning af dødsfaldet. Udgifter i forbindelse med begravelsen indgår ikke i beregningen.
Begravelseshjælpen er maksimalt 9.650 kr. (2011). Var den afdøde født før 1. april 1957, er begravelseshjælpen mindst 1.050 kr. uanset formuens størrelse.
Hvilke formuegrænser er der?
Begravelseshjælpen nedsættes, hvis følgende formuegrænser bliver overskredet:
- var afdøde ugift og uden børn, er formuegrænsen 16.150 kr. (2011), og hjælpen bortfalder helt ved en formue på 25.800 kr. (2011).
- var afdøde gift eller efterlader sig børn under 18 år er formuegrænsen 32.250 kr. (2011), og hjælpen bortfalder helt ved en formue på 41.900 kr. (2011).
- var afdøde under 18 år udbetales 8.050 kr. (2011) uanset barnets og forældrenes formueforhold.
Hvis du vil vide mere så kontakt Annette Ehnstedt Hansen på tlf. 73767198












