Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet


 
 
 
 
 

Offentlig begravelse

Borgere, som ikke efterlader sig familie eller anden omgangskreds, som kan forestå begravelsen, kan i særlige tilfælde begraves med hjælp fra det offentlige. 

Ved en offentlig begravelse modtager den afdøde en enkel men værdig bisættelse. I langt de fleste tilfælde kremeres afdøde medmindre, at der foreligger et ønske om begravelse. Afdødes aske eller legeme nedsættes i de ukendtes fællesområde på en kirkegård i Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune har indgået en udbudsaftale med en bedemand omkring, hvilke ydelser der kan indgå i forbindelse med den offentlige begravelse.

Aabenraa Kommune afholder udgifterne til bedemand og kirkegård.

Anmodning om offentlig begravelse

Anmodning om, at der skal ske en offentlig begravelse, sker som regel på baggrund af en henvendelse fra politiet, plejehjem eller andre myndighedspersoner, som har forudsat, at afdøde ikke har nogen pårørende.

Henvendelse kan dog også ske fra pårørende, som enten ikke kendte afdøde eller som ikke har været i kontakt med vedkommende i mange år og derfor ikke ønsker at forestå begravelse med videre.

På baggrund af anmodningen vurderer Aabenraa Kommune, om der er grundlag for at foretage en offentlig begravelse. I denne vurdering indgår bl.a. en nærmere undersøgelse af afdødes familie- og formueforhold.

Findes forudsætningerne til stede for, at begravelsen kan afvikles som en offentlig begravelse, bisættes afdøde med hjælp fra den bedemand, som kommunen har indgået aftale med.



 



Senest redigeret af webredaktør den 21-12-2011

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.