Inden du søger en byggetilladelse eller anmelder et byggearbejde er det vigtigt, at du undersøger og projekterer dit byggeri i overensstemmelse med reglerne.
Det er en god ide, at starte med at undersøge om der ud over Bygningsreglementet er andre bestemmelser og lovgivning, som har indflydelse på dine byggemuligheder.
Undersøg f.eks.:
- Kommuneplanens rammer
- lokalplan
- byplanvedtægt
- tinglyste servitutter
- tinglyste deklarationer
- landzoneregler
- retlige bindinger f.eks. fredninger
- anden lovgivning
Du kan finde mange oplysninger herom på Kommunens kort
Til dig der skal bygge nyt enfamiliehus, opføre en tilbygning til eksisterende enfamiliehus eller en carport/garage/udhus over 50 m² har vi lavet en tjekliste som kan anvendes inden du indsender ansøgning om byggetilladelse. Tjeklisten kan også bruges som inspiration i forbindelse med andre typer byggerier.
Du finder tjeklisten i menuen til højre.
Bygningsreglementet
Bygningsreglementet indeholder nogle få konkrete bestemmelser og en lang række såkaldte funktionsbaserede bestemmelser. For disse gælder, at der er flere måder, at opfylde bestemmelsen på – det er valgfrit hvilken man vælger blot funktionen/kravet er opfyldt.
Du finder Bygningsreglementet via linket i højre menu. Her kan du i den tilknyttede anvisning (den bagvedliggende fane) læse mere om funktionskravene og hvordan de kan opfyldes.
Konstruktionstyper og beskrivelser af forskellige måder, at opfylde funktionskravene på finder du i bla. SBI-anvisninger.
Dem kan du finde på www.sbi.dk og på andre relevante internet sider om byggeri.
Bygningsreglementet indeholder bestemmelser om:
Kapitel 1: Administrative bestemmelser
Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Kapitel 3: Bygningers indretning
Kapitel 4: Konstruktioner (bæreevne og stabilitet)
Kapitel 5: Brandforhold
Kapitel 6: Indeklima (ventilation mv.)
Kapitel 7: Energi (isolering mv.)
Kapitel 8: Installationer
Bilag 1: Beregningsreglerne (til kap 2)
Bilag 2: Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdspladser (til kap. 3)
Bilag 3. Anerkendelsesordning for statikere (til kap. 4)
Bilag 4: Redegørelse for den statiske dokumentation (til kap. 4)
Bilag 5: Brandeksempler i enfamiliehuse (til kap. 5)
Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov (til kap 7)
Bilag 7: Attesteringssystem 3 (til kap. 8)
Bilag 8: Erklæring vedrørende teknisk dokumentation (til kap 1)
Hvis du vil vide mere så kontakt Byg på tlf. 73767347












