Den trykte udgave er opdelt i flere adskilte bøger. De kan alle hentes som pdf under download: 
Forud for selve Kommuneplanen har Aabenraa Kommune i sommeren 2007 vedtaget en Kommuneplanstrategi. Denne indeholder på et meget overordnet plan målsætninger og visioner for de emner, der mere detaljeret er beskrevet i Kommuneplanens hovedstruktur.
Selve Kommuneplan 2009, der nu udgives, er fysisk delt op i en hovedstruktur og en del med rammer for lokalplanlægning.
Hovedstrukturdelen indeholder alle byrådets overordnede mål, retningslinier samt redegørelse for planens gennemførelse. I bilaget findes en miljøkonsekvensvurdering af planforslaget.
Rammedelen indeholder beskrivelser af de enkelte byer i kommunen og alle de arealer som kommunen har planlagt for – tidligere og i denne planperiode. Arealerne er beskrevet by for by i billeder, kort og tekst.
Rammerne kan også ses under Digitale kort her på siden.
Kommuneplantillæg
I løbet af planperioden vil der løbende blive lavet en række tillæg til kommuneplanen. Ofte vil tillæggene blive udgivet i forbindelse med en lokalplan – men det er ikke altid. Alle kommuneplantillæg findes under Tillæg til Kommuneplan 2009 i menuen til venstre.
Hvis du vil vide mere så kontakt Planafdelingen












