Lokalplaner
2011.1214
Byrådet i Aabenraa Kommune har den 30. november 2011 besluttet at offentliggøre
Forslag til Lokalplan nr. 53 og Kommuneplantillæg nr. 25 – Erhvervsområde ved Brunde Øst, Rødekro
Lokalplanområdet er knap 3 ha stort og beliggende i den østlige del af Rødekro vest for motorvej E45. Området ligger mellem Brunde Øst og Ribevej. I området er der forskellige typer af mellemstore virksomheder og butikker samt 2 boliger. Formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for etablering af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området kan derudover anvendes til en række andre erhvervsformål. Der gives mulighed for opførelse af 3.100 m² bruttoetageareal til nybyggeri af butikker og en samlet ramme for lokalplanområdet på 6.500 m².
Planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 14. december 2011. Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslagene skal sendes skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller som e-post til plan@aabenraa.dk senest den 8. februar 2012
Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen ikke udnyttes eller bebygges på en måde, der kan stride mod planforslagets indhold.
Byrådet har besluttet, at planen ikke skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Begrundelsen for afgørelsen er, at lokalplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
2011.1123
Byrådet har den 26. oktober 2011 truffet beslutning om endelig vedtagelse af
• Lokalplan nr. 48 – Boligområde ved Midtløkke, Kliplev
• Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 6. juli 2011 til den 31. august 2011.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 3 høringssvar, som ikke har medført ændringer i lokalplanens bestemmelser.
Der har ikke været klaget over den foretagne miljøscreening.
Lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone.
2011.0922
• Lokalplan nr. 47 – Boligområde ved Langrode, Aabenraa – Kolstrupvænget
• Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune
Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 54 lejligheder på lokalplanområdet samt etablering liberale erhverv.
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 11. maj 2011 til den 6. juli 2011. Kommunen har i høringsperioden modtaget 3 høringssvar, der ikke har ført til ændringer i planen.
Der er ikke modtaget klager over den foretagne miljøscreening.
2011 0914
• Lokalplan nr. 25 - Boliger ved Nr. Hostrupvej i Rødekro
• Lokalplan nr. 41 – Rise Plejehjem, Rødekro
• Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune
Lokalplan nr. 25 – Boliger ved Nr. Hostrupvej i Rødekro
Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 90 nye parcelhuse som åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanens område overføres fra landzone til byzone.
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 13. april 2011 til den 8. juni 2011.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 3 høringssvar, der ikke har ført til ændringer i planen.
Der er ikke modtaget klager over den foretagne miljøscreening.
Lokalplan nr. 41 – Rise Plejehjem, Rødekro, samt tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune.
Lokalplanen åbner mulighed for 7 firlængede "gårde" til beboelse placeret omkring en fælles servicecenterbygning samt for en ny forbindelsesvej mellem Hærvejen og Rise Bygade. Lokalplanens område overføres til byzone.
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 13. april til den 8. juni 2011. Kommunen har i høringsperioden modtaget 4 høringssvar, der ikke har ført til ændringer i planerne.
Der er ikke modtaget klager over den foretagne miljøscreening.
2011.0622
Byrådet har den 27. maj 2011 truffet beslutning om, endelig vedtagelse af
Lokalplan nr. - 43 RC Parken, Søgård, samt kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune.
Planområdet omfatter et areal på ca. 2,8 ha. Størstedelen af området henligger som mark.
Lokalplanen fastlægger anvendelsen for området til støjende fritidsaktiviteter indenfor skalamodeller af fly, biler og skibe (RC modeller) samt tilhørende fællesanlæg som bygninger, parkerings- og vejanlæg. Bebyggelse må maksimalt være fem meter højt, dog må der opføres køretårne på 7,5 meter og et flyvetårn på 8,5 meter.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 8. december 2010til den 2. februar 2011. Kommunen har i høringsperioden modtaget tre høringssvar, hvoraf den ene var underskrevet af fem naboer. Indsigelserne har ført til to tilføjelser i lokalplanens bestemmelser §§ 3.3 og 10.2 vedr. hhv. midlertidig camping og støjreducerende afskærmning af modelbilbanen, samt en ændring af konsekvenszonen omkring rammeområdet (1.9.023.F).
Lokalplanområdet forbliver landzone.
VVM-screening olieboring Kidingvej 56 syd for Bovrup
Screeningsskema
Anlægget er omfattet af bilag 2, pkt. 2 c) udvindingsindustrien – dybdeboringer i VVM-bekendtgørelsen. Projektet er screenet jf. §3, stk. 2. Screeningsnotat kan fås ved henvendelse til PLAN, Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune finder, at anlægget ikke vurderes at have væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor kommunen har besluttet, at den midlertidige efterforskningsboring ikke er VVM-pligtig.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen bliver offentlig bekendtgjort. Klagen skal sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller som e-post til nmkn@nmkn.dk. Det er en betingelse for behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder offentliggørelse.
2011.0413
Byrådet har den 30. marts 2011 truffet beslutning om endelig vedtagelse af
Lokalplan nr. 33 – Boligområde mellem Gammel Flensborgvej og Stegholt.
Lokalplanområdet har et areal på cirka 1,1 ha og er beliggende mellem Gammel Flensborgvej og Stegholt, nord for boligbebyggelsen Fjordgården. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for et bebyggelsesprincip for åben-lav- og etagebebyggelse bag eksisterende bebyggelse langs Gammel Flensborgvej samt bevarende bestemmelser for denne. Endvidere fastsættes bestemmelser for bevaring af træer og beplantningsbælte langs Stegholt. Lokalplanområdet må kun anvendes til helårsbeboelse samt liberalt erhverv. Det vil i lokalplanområdet være muligt at opføre 15 lejligheder med tilhørende fælles opholdsarealer og privat fællesvej.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 8. september til den 3. november 2010 og igen fra den 10. november 2010 til den 5. januar 2011. Kommunen har i høringsperioden modtaget 7 høringssvar, hvoraf den ene var uden bemærkninger til forslaget. De øvrige høringssvar har ført til ændring af mindste sokkelkote for ny be-byggelse i lokalplanområdet samt ændring af maks. bygningshøjde for ny bebyggelse i delområde 1.
Der har ikke været klaget over den foretagne miljøscreening.
Lokalplan nr. 45 – Område til boliger og offentlige formål ved Haderslevvej, Aabenraa og kommuneplantillæg nr. 20 for boligområde ved Haderslevvej
Lokalplanen omfatter et udbygget område, der i dag ligger i byzone og anvendes til boliger og offentlige formål.
Lokalplan nr. 45 er ikke i overensstemmelse med bestemmelser i Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune med hensyn til blandt andet arealanvendelse. Der er derfor også ved-taget et tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009, hvor der udlægges et nyt rammeområde nr. 1.1.136.B.til boligformål.
Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 8.12.2010 til den 7.2.2011.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 4 høringssvar, hvoraf de 3 var uden bemærkninger. Den 4 bemærkning har ført til en præcisering af bevaringsinteresserne for den tidligere karpedam ved bryggergården. Endvidere er tilføjet en ny bestemmelse om mulighed for genopførelse af eksisterende lovlig bygning efter for eksempel brand uden forudgående ny lokalplan.
Der har ikke været klaget over den foretagne miljøscreening.
Lokalplan nr. 46 – Institution ved Vinkelvej i Rødekro
Lokalplanen giver mulighed for at etablere en institution i form af et beskyttet værksted. Bebyggelse kan opføres med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Lokalplan R.2.20 ophæves inden for det område, der er omfattet af lokalplan nr. 46 i forbindelse med dennes endelige vedtagelse.
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 8. december 2010 til 7. februar 2011.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 2 høringssvar, der ikke har ført til æn-dringer i planerne.
Der har ikke været klaget over den foretagne miljøscreening
Kommuneplantillæg nr. 17 for skovrejsningsområder
Kommuneplantillægget udpeger nye områder til skovrejsning. Der udpeges nye skovrejs-ningsområder øst for Eggebæk Plantage, ved Sønder Hostrup, nord for Kollund, syd for Hel-levad, nordøst for Rise-Hjarup og ved Lovtrup.
Planen er screenet i henhold til lovgivning om miljøvurdering af planer og programmer. Det er her vurderet, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
Kommuneplanforslaget blev behandlet af Byrådet den 24. november 2010 og var i offentlig høring fra den 8. december 2010 til den 2. februar 2011. Kommunen modtog 6 indsigelser og bemærkninger til planforslaget. Bemærkningerne har givet anledning til, at udpegningen reduceres nord for boligområdet Bakkegårdsvej og Fjordbakken i Kollund for at minimere nabogener.
Der er ikke modtaget klager over den foretagne miljøscreening.
2011.0405
Byrådet har den 23. februar 2011 besluttet at fremlægge forslag til lokalplan nr. 49 - centerområde mellem Ramsherred og Skrænten i Aabenraa og tillæg nr. 23 til Kom-muneplan 2009 i offentlig høring.
Lokalplanen omfatter et udbygget område, der i dag ligger i byzone og anvendes til centerformål.
Lokalplanen bestemmer, at området fortsat skal anvendes til centerformål og at eksi-sterende bebyggelse mod Ramsherred skal bevares, mens en del af eksisterende side-bygning kan nedrives. Stueetage mod Ramsherred skal anvendes til detailhandel, re-staurant m.v. med publikumsorienteret service.
Det samlede butiksareal må ikke overstige 2.500 m², den enkelte butik til dagligvarer må ikke overstige 2.500 m², mens en butik til udvalgsvarer ikke må overstige 2.000 m².
Stort set hele lokalplanområdet udlægges til bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må ikke overstige 200 %.
Med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 49 erstattes både lokalplan M45 og M79 for det område, som omfattes af lokalplan nr. 49.
Lokalplan nr. 49 er ikke i overensstemmelse med bestemmelser i Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune med hensyn bygningshøjde og bebyggelsesprocent. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2009, hvor maksimalt tilladt bygningshøjde øges fra 15 m til 16 m og den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent øges fra 150 % til 200 %.
Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende form efter Byrådets godkendelse af Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2009.
Miljøvurdering
Forslag til lokalplan nr. 49 er screenet i henhold til lovgivning om miljøvurdering af planer og programmer. Det er her vurderet, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planen.
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på e-mail til nmkn@nmkn.dk inden den 6. april 2011.
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr, inden en klage behandles. Læs mere på www.nmkn.dk.
Høring indtil den 4. maj 2011
Planforslagene er fremlagt i offentlig høring fra den 9. marts 2011 til den 4. maj 2011. Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslagene skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller via e-mail til plan@aabenraa.dk, senest den 4. maj 2011.
Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
2011-02-09 - Offentlig bekendtgørelse af vedtaget lokalplan, VVM m.v. for sygehusområdet, Aabenraa
Lokalplan nr. 39 – Sygehusområdet Aabenraa samt kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009
Byrådet har den 26. januar 2011 besluttet at vedtage Lokalplan nr. 39 og kommuneplantillæg nr. 10 for sygehusområdet Aabenraa, godkende den Sammenfattende redegørelse samt udstede VVM-tilladelse. Lokalplanen giver mulighed for udbygning af sygehuset til akutsygehus, etablering af helikopterlandingsplads, etablering af psykiatrisk hospital og andre sygehusrelaterede faciliteter.
Lokalplanforslaget var i offentlig høring 8. september – 3. november 2010. Kommunen modtog rettidigt 10 bemærkninger/indsigelser til lokalplanforslaget. Der blev stillet forslag om ændring i lokalplan, hvorfor der efterfølgende er sket en nabohøring. Byrådet har besluttet, at vedtage lokalplanen med ændringer i forhold til forslaget. Ændringer består i forøget etageantal (fra 6 til 7) og bygningshøjde (fra 27 m til 31 m) i byggefelt I samt justering i intern trafikstruktur, således at der bliver mulighed for en intern vej parallelt med eksisterende langs Skedebjergvej, samt forskydning af ny indkørslen fra Egelund.
Der er tilvejebragt en VVM-redegørelse og udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til Lov om miljøvurdering. Effekten af lokalplanen er vurderet heri.
2011-02-09 - Offentlig bekendtgørelse af vedtaget lokalplan for Centerområde ved Østergade, Rødekro
Lokalplan nr. 36 – Centerområde ved Østergade, Rødekro
Byrådet har den 26. januar 2011 truffet beslutning om endelig vedtagelse af
Lokalplanområdet har et areal på cirka 34.450 m² og er beliggende på hjørnet af Østergade og Engvej mod Ribevej i Rødekro.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser for et bebyggelsesprincip for forskellige typer detailhandel samt lettere industri, lager-, fremstillings-, håndværks- og servicevirksomhed og andet erhverv, som uden genevirkninger kan indpasses i området. En mindre del af lokalplanområdet er fastlagt til boligområde, med blandet bolig og offentlig institution.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 13. oktober til den 8. december 2010.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 3 høringssvar, hvoraf den ene var uden bemærkninger til forslaget. Af de 2 øvrige har et høringssvar ført til ændring af bestemmelse om placering af stiforbindelse til Engvej.
Der er ikke modtaget klager over den foretagne miljøscreening.
Retsvirkninger:
For fremtiden må der hverken retligt eller faktisk ske ændringer, som er i strid med lokalplanens bestemmelser.
Klagevejledning:
Afgørelser efter Planloven, § 58, stk. 1 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på nmkn@nmkn.dk. Klagefristen er 4 uger fra planens offentliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Såfremt Byrådets endelige vedtagelse af planen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder.
2010.1110
Forslag til Lokalplan nr. 33 – Boligområde mellem Gammel Flensborgvej og Stegholt
Byrådet har den 25. august 2010 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 33 – Boligområde mellem Gammel Flensborgvej og Stegholt.
Lokalplanen giver mulighed for 5 bebyggelser i op til 3 etager bag eksisterende bebyggelse langs Gammel Flensborgvej. Bebyggelsen kan opføres som etage- eller åben-lavbebyggelse til helårsbeboelse samt liberalt erhverv.
Lokalplanen skal endvidere sikre den bevaringsværdige bebyggelse og bystruktur langs Gammel Flensborgvej samt bevaring af træer og beplantningsbælte langs Stegholt.
Dele af lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende Lokalplan M 7, der med Lokalplan nr. 33s endelige vedtagelse ophæves og erstattes.
Høring til 5. januar 2011
Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 8. september til den 3. november 2010. På grund af mangelfuld orientering i lokalplanområdet sendes lokalplanforslaget på ny i offentlig høring i 8 uger fra den 10. november 2010. Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslaget skal være skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, eller pr. e-post til plan@aabenraa.dk , senest den 5. januar 2011.
2010-11-03 - Offentlig bekendtgørelse af vedtaget lokalplan
Lokalplan nr. 34 – Lokalcenter ved Harkærvej i Kruså samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009
Byrådet har den 13. oktober 2010 truffet beslutning om endelig vedtagelse af
• Lokalplan nr. 34 – Lokalcenter ved Harkærvej i Kruså
• Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009
Lokalplanen udvider centret ved Sønderborgvej i Kruså og giver mulighed for etablering af butikker til forsyning af lokalområdet.
Lokalplanen fastlægger områdets udnyttelse til butiksformål i form af dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og tankanlæg med vaskehal. Der kan desuden etableres privat og offentlig service og liberale erhverv, f.eks. kontorer, klinikker m.v.
Etagearealet for den enkelte butik og samlet for hele området fastlægges.
Lokalplanen udlægger parkeringsarealer og indeholder bestemmelser om skiltning, bebyggelsens udseende og omfang, områdets beplantning m.v.
Kommuneplantillæg nr. 6 ændrer områdets anvendelse fra idrætsformål til centerformål og udvider det eksisterende centerområde ved Sønderborgvej.
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 7. juli til den 1. september 2010.
Kommunen har i høringsperioden modtaget 2 høringssvar, der ikke har ført til ændringer i planerne.
Der er klaget over den foretagne miljøscreening. Naturklagenævnet har afgjort, at planen ikke skal miljøvurderes.
2010-10-27 - Offentlig bekendtgørelse af lokalplan
Lokalplan nr. 8 – Udvidelse af vindmølleområde ved Bølå samt
kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009
Byrådet har den 13. oktober 2010 besluttet at vedtage Lokalplan nr. 8 for et område til vindmøller ved Bølå vest for Sofiedal.
Lokalplanforslaget var i offentlig høring 11. maj – 30. juli 2010. Kommunen modtog 3 bemærkninger og 1 indsigelse til lokalplanforslaget. Disse har ikke ført til ændringer i planen.
Pga. områdets beliggenhed ved den dansk-tyske landegrænse har Miljøministeriet, Miljøcenter Odense overtaget en del af planlægningskompetencen. Staten har tilvejebragt kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til Lov om miljøvurdering. Effekten af lokalplanen er vurderet heri.
Planerne kan ses i kommunens borgerservicecentre, biblioteker og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk
Retsvirkninger:
For fremtiden må der hverken retligt eller faktisk ske ændringer, som er i strid med lokalplanens bestemmelser.
Klagevejledning:
Afgørelser efter Planloven, § 58, stk. 1 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på nmkn@nmkn.dk. Klagefristen er 4 uger fra planens offentliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Såfremt Byrådets endelige vedtagelse af planen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder.












