Lokalplanforslag i høring
På denne side kan du læse om de lokalplaner, der for tiden er i høring.
Lokalplanforslag i høring
2012.0125
Byrådet i Aabenraa Kommune har den 21. december 2011 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 51 – boligområde og offentlige formål ved Nørrekær, Bovrup, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune samt
Forslag til Lokalplan nr. 52 - Konference center m.m., Nr. Hostrup, Aabenraa og tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2009.
Forslag til Lokalplan nr. 51 - boligområde og offentlige formål ved Nørrekær, Bovrup, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune.
Planforslag er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre nye boliger i Bovrup. Byrådet ønsker samtidigt at sikre udvidelsesmuligheder for Bovrup Plejecenter. Lokalplanområdet er beliggende i den nordlige del af Bovrup i forlængelse af Nørrekær og Bovrup Plejecenter. Formålet med lokalplanen er at fastsætte bestemmelser for et bebyggelsesprincip for boliger af tæt-lav og åben/lav bebyggelse samt sikre areal til en evt. udvidelse af Bovrup Plejecenter.
Høring i 8 uger indtil den 22. marts 2012
Planforslag sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 25. januar 2012. Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
Forslag til Lokalplan nr. 52 - Konference center m.m., Nr. Hostrup, Aabenraa og tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2009.
Lokalplanområdet omfatter det gamle SI Centret og DGI Sønderjyllands kontor på Øbeningvej. Området er beliggende i det åbne land ca. 1 km nordvest for Nr. Hostrup. Området har et samlet areal på 6,8 ha. Den sydlige halvdel af lokalplanområdet er beliggende inden for en udpegning i Kommuneplan 2009 af værdifulde landskaber. Gennem lokalplanen gives der mulighed for at opføre yderligere en hal på 2000 m2 umiddelbart syd for den eksisterende. Den tilladte bygningshøjde hæves fra 8,5 til 12 meter. Det samlede etageareal for lokalplanområdet som helhed hæves fra 6000 m2 til 8000 m2. Den nye lokalplan udlægges området til konference center, samt lege og aktivitetscenter.
Området er i dag omfattet af lokalplan Å 4.4, Rødekro Kommune. Lokalplan nr. 52 erstatter Lokalplan Å 4.4 i sin helhed.
Planforslag sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 25. januar 2012. Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslagene skal sendes skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller som e-post til plan@aabenraa.dk senest den 21. marts 2012
2011.1214
Byrådet i Aabenraa Kommune har den 30. november 2011 besluttet at offentliggøre
Forslag til Lokalplan nr. 53 og Kommuneplantillæg nr. 25 – Erhvervsområde ved Brunde Øst, Rødekro
Lokalplanområdet er knap 3 ha stort og beliggende i den østlige del af Rødekro vest for motorvej E45. Området ligger mellem Brunde Øst og Ribevej. I området er der forskellige typer af mellemstore virksomheder og butikker samt 2 boliger. Formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for etablering af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området kan derudover anvendes til en række andre erhvervsformål. Der gives mulighed for opførelse af 3.100 m² bruttoetageareal til nybyggeri af butikker og en samlet ramme for lokalplanområdet på 6.500 m².
Planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 14. december 2011. Forslagene kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk.
Eventuelle bemærkninger, forslag og indsigelser til planforslagene skal sendes skriftlige og være modtaget af Aabenraa Kommune, Teknik & Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller som e-post til plan@aabenraa.dk senest den 8. februar 2012
Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen ikke udnyttes eller bebygges på en måde, der kan stride mod planforslagets indhold.
Byrådet har besluttet, at planen ikke skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Begrundelsen for afgørelsen er, at lokalplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.












