Find en institutions hjemmeside


 

Jord i byzone

Flytning af jord i byzone skal anmeldes

Jordforureningsloven er ændret. Det betyder, at al jord i byzone som udgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet fra den 1. januar 2008
Alle jordflytninger i byzone skal derfor som udgangspunkt anmeldes til kommunen senest 4 uger før flytningen. Jorden skal håndteres som lettere forurenet jord, og man har pligt til at udtage prøver og få prøverne analyseret for forurening, så jorden kan placeres eller bortskaffes korrekt.

Små mængder jord
Der er ikke krav om anmeldelse og analyse af små mængder jord (en trailer < 1m3), men jorden skal håndteres som lettere forurenet. Indtil videre modtager genbrugs­pladserne som hidtil små mængder jord, og vi sørger for, at jorden håndteres som lettere forurenet når den bortskaffes.

Regulativ for områdeklassificering og jordstyring
Aabenraa Kommunes Teknik og Miljøudvalg har den 24. april 2008 godkendt et regulativ for områdeklassificering og jordstyring. Regulativet beskriver reglerne for jordflytning og hvilke kriterier der benyttes, når der tages områder ud af områdeklassificeringen. Ved henvendelse til Miljø og Natur vil vi kunne oplyse, om en given ejendom er udtaget fra områdeklassificeringen eller ej.

Regulativet kan ses på kommunens hjemmeside sammen med kortbilagene. Områdeudpegningerne vil løbende blive justeret når der indkommer nye oplysninger om forureningsforhold, historik m.m. Desuden vil nyudstykkede områder løbende blive udtaget fra områdeklassificeringen, såfremt området er et tidligere jomfrueligt areal eller hvis undersøgelser har vist, at jorden i området er ren.

De nye regler forpligter både private lodsejere, entreprenører, rådgivere og andre, der har med jordflytning at gøre. Ligeledes er ejendomsmæglere forpligtede til at oplyse om en grunds områdeklassificering i forbindelse med salg af en ejendom.
De Jyske kommuner i Region Syddanmark har udsendt information til entreprenører, vognmænd og rådgivende ingeniører, der håndterer jord, samt afholdt informationsmøder om de nye regler.

Du skal have installeret Adobe Reader, et gratis program fra Adobe, for at kunne læse PDF-filer. Klik her og hent Adobe Reader.

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.