Find en institutions hjemmeside


 

Drikkevandskvalitet

Alle borgere i Danmark har krav på rent drikkevand. Disse krav er nærmere beskrevet i drikkevandsbekendtgørelsen.
Kommunen er myndighed på dette område og har pligt til at skride ind, hvis det gennem analyser konstateres, at drikkevandet ikke overholder de kvalitetskrav, som lovgivningen foreskriver.
Der er også kommunen, der fastlægger hvor ofte, der skal tages prøver af drikkevandet for at dokumentere, at kvaliteten er i orden.
I Aabenraa Kommune er det besluttet at følge Miljøstyrelsens vejledning. Det vil sige, at ejere af private enkeltvandsforsyninger som minimum hvert 5. år får brev fra kommunen med anmodning om at få taget en forenklet kontrol af vandforsyningen. Hver enkelt skal derefter selv kontakte et godkendt laboratorium for at få udtaget en prøve fra brønden/boringen og få analyseret vandet i en forenklet kontrol.
I en forenklet kontrol indgår følgende elementer:

  • udseende og lugt
  • ledningsevne
  • nitrat
  • fosfor
  • pH
  • coli-, og E. coli bakterier samt kim ved 22°C

Den analyserapport, som herefter modtages, skal indsendes til kommunen som dokumentation for, at vandkvaliteten overholder drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav.
De analyser, som indgår i kontrollen er nøje udvalgt af Miljøstyrelsen. For at få mere indblik i drikkevandets bestanddele, klik her.

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.