I naturbeskyttelsesloven findes seks forskellige bygge- og beskyttelseslinier, som regulerer byggeri og ændring af arealernes tilstand. De seks bygge- og beskyttelseslinier er:
- Fortidsmindebeskyttelseslinie
- Søbeskyttelseslinie
- Åbeskyttelseslinie
- Strandbeskyttelseslinie
- Skovbyggelinie
- Kirkebyggelinie
På figuren nedenfor ses bygge- og beskyttelsesliniernes udbredelse
Hvis der forefindes bygge- og beskyttelseslinier på din ejendom og du ønsker at bygge, beplante, foretage terrænændringer eller udstykke kræver det en dispensation fra kommunen.
En ansøgning om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven skal indsendes til Aabenraa kommune, bortset fra ansøgning vedr. strandbeskyttelseslinien som administreres af Skov- og Naturstyrelsen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunens planafdeling.
Søbeskyttelseslinien
Der er søbeskyttelseslinie på 150 m omkring alle søer med en vandflade på mindst 3 ha.
Formålet med søbeskyttelseslinien er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv.
Der må derfor ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, mv.) samt foretages beplantning og terrænændringer i en afstand af 150 fra disse søer uden tilladelse hertil.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Aabenraa kommune.
Åbeskyttelseslinien
Åbeskyttelseslinien er på150 m. omkring vandløb, som den 1. september 1983 havde en bundbredde på mindst 2 m. Vandløbene er omfattet, selv om bundbredden nu ikke længere er 2 m.
Formålet med åbeskyttelseslinien er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv.
Der må derfor ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, mv.) samt foretages beplantning og terrænændringer i en afstand af 150 fra disse vandløb uden tilladelse hertil.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Aabenraa kommune.
Strandbeskyttelseslinien
Strandbeskyttelseslinien er på 300 m.
Formålet med strandbeskyttelseslinien er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Hermed varetages både landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Der må derfor ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master m.v.), foretages ændringer i terrænet, beplantning o. lign. samt hegning indenfor denne zone uden tilladelse hertil.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Miljøcenter Ribe.
Skovbyggelinie
Skovbyggelinien er på 300 m. omkring alle offentlige skove, samt private skove på min. 20 ha.
Formålet med skovbyggelinien er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst.
Der må derfor ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne mv.) indenfor denne zone uden tilladelse hertil.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Aabenraa kommune.
Fortidsmindebeskyttelseslinien
Fortidsmindebeskyttelseslinien er på 100 m omkring alle synlige fortidsminder.
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinien er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Der skal tages hensyn til fortidsmindernes betydning i landskabet, samt indsigt til og fra fortidsmindet. Desuden skal de arkæologiske lag omkring fortidsmindet sikres, idet der ofte er mange kulturhistoriske levn tæt på disse.
Der må derfor ikke foretages ændringer inden for 100 m omkring synlige fortidsminder. Skjulte fortidsminder, sten, træer o. lign., er dog undtaget. Forbudet gælder enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde, hegning, plantning, placering af campingvogne o. lign. Almindelig landbrugsmæssig drift og let hegning, undtaget tilplantning, er undtaget fra forbudet.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Aabenraa kommune.
Kirkebyggelinien
Formålet med kirkebyggelinien er at beskytte kirker der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.
Der må derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Se desuden uddrag fra bogen Registrering af kirker og kirkeomgivelser i Sønderjyllands Amt, som er udgivet af Sønderjyllands Amt i 2000.
Ansøgning om tilladelse til ovenstående kan søges hos Aabenraa kommune.












