Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet


 
 
 
 
 

Skovcertificering

Aabenraa Kommune har fået papir på bæredygtig skovdrift

  

Den 27. november 2009 fik kommunen PEFC-certificeret de kommunale skove (PEFC står for Pan European Forest Certification).

Med certificeringen får Aabenraa Kommune dokumentation for, at skovene drives i overensstemmelse med retningslinjerne for bæredygtig skovdrift i forhold til både rekreative, naturmæssige og økonomiske muligheder. Samtidig skal driften af de kommunale skove leve op til særlige standarder, hvor der tages bestemte hensyn til naturen og miljøet.

Teknik- og Miljøudvalget har forud for certificeringen vedtaget en række målsætninger og retningslinjer (se link øverst til højre), der fremover skal danne grundlaget driften af skovene.

Aabenraa Kommune ejer 120 ha skov geografisk fordelt over hele kommunen, dog med de fleste skovarealer i tilknytning til Aabenraa by (se kort øverst til højre).

De kommunale skove har også tidligere været drevet i overensstemmelse med retningslinjerne for bæredygtig skovdrift, men med certificeringen øges kravene både til selve skovdriften og til dokumentationen heraf.

I forbindelse med certificeringen vil Aabenraa Kommune udlægge cirka 5 ha som urørt skov – dvs. skov med mindst mulig pleje. Samtidig skal de kommunale arealer med skov udvides med 10 % i løbet af de næste 10 år.

Arbejdet med certificeringen har givet kommunen et nødvendigt overblik over de kommunale skovarealers sammensætning og værdier efter kommunalreformen. Samtidig har det resulteret i et godt redskab til at drive skovene efter naturnære og bæredygtige principper.

  • Elementer, der fremover indgår i skovdriften, er bl.a.:
  • Fremme af naturnær skovdrift, hvor skoven i højere grad vil få lov til at forynge sig selv
  • Øget anvendelse af hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter ved nyetablering af skov
  • Beskyttelse af områder med særlig høj naturværdi
  • Fremme af den biologiske mangfoldighed ved at efterlade gamle og døde træer i skoven samt ved at genoprette vådområder
  • Øget rekreativ benyttelse, dvs. friluftsliv og naturformidling

   

Træ efterladt til naturligt henfald markeret med spættesymbol.



Senest redigeret af webredaktør den 10-12-2009

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.