Okker

Okker udgør et miljøproblem i mange af de vestlige vandløb i sydjylland. Okker giver sig til kende som rustrødt, grumset vand og en rød belægning på vandløbsbund og planter.

Dræning og anden afvanding
Inden for de okkerpotentielle områder må landmænd ikke dræne eller foretage anden grundvandssænkning uden forudgående ansøgning og tilladelse fra kommunen. En tilladelse kan blive ledsaget af et vilkår om etablering af et okkerrensningsanlæg.
De okkerpotentielle områder kan ses på kort på kommunens hjemmeside under retlige bindinger.

Hvad er okker og, hvor kommer det fra?
Forureningen med okker opstår, når lavbundsarealer tilføres ilt som følge af dræning og grøftning. Pyrit er en jernforbindelse, der normalt er bundet i jorden under iltfattige forhold, men når grundvandsstanden sænkes ved dræning eller ved uddybning af vandløb, iltes og spaltes pyritten til henholdsvis svovlsyre og opløst ferrojern. Ferrojern, der er giftig for smådyr og fisk, er opløst i vand, så længe vandet er surt. I takt med at svovlsyren bliver neutraliseret i jordvandet og i vandløbet, sker der en yderligere iltning af det opløste jern, som så udfældes i form af rødt okker. Okker er ikke i sig selv giftig, men er alligevel skadelig i vandløbet i kraft af de røde belægninger på sten og planter. Disse belægninger forringer i høj grad levevilkår for dyr og planter.