Find en institutions hjemmeside


 

Vedligeholdelse

I kommunens vedligeholdelse bestræber vi os på både at tilgodese de afvandingsmæssige og miljømæssige interesser.

Oprensningen foregår med følgende metoder:

  • Håndoprensning. Typisk i mere naturlige vandløb med gode strømningsforhold. Der friholdes en strømrende og eventuelle nedfaldne træer/grene og andet fjernes.
  • Grødeskæring med mejekurv – en grødeklipper i en ”kurv” monteret på en gravemaskine. Grøden klippes og lægges ind på bredden.
  • Oprensning. Hvor vandløbet pga aflejret sand ikke længere holder den skikkelse eller kan aflede den vandmængde som er angivet i regulativet. Hvis der registreres problemer med afvandingen foretager kommunen – i typisk i forbindelse med den årlige vedligeholdelse - en egentlig opgravning af det aflejrede materiale.
  • Grødeskæring fra båd. I de største vandløb er vi nødt til at arbejde fra en særligt indrettet båd eller flåde.

Arbejdet ”i marken” bliver foretaget af dels kommunens eget personale tilknyttet materialegårdene og dels af entreprenører udefra.

Det påhviler bredejeren at fjerne eller udsprede det oprensede materiale sædvanligvis inden d. 1. maj. En udspredning skal ske i en afstand af mindst 2m fra vandløbskanten.

Kommunen er forpligtiget til at vedligeholde de kommunale vandløb.

Regulativerne for de enkelte vandløb beskriver disse forhold i forhold til såvel omfang og periode hvor det skal foregå.

I mange tilfælde er der yderligere udarbejdet et såkaldt tillægsregulativ som beskriver nogle generelle retningslinier.



Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.