Find en institutions hjemmeside


 

Tegn på rotter

Rotter er normalt nataktive dyr, og derfor ser du dem sjældent om dagen. Desuden er rotter meget sky dyr og gemmer sig i videst muligt omfang – i det mindste indtil de er blevet fortrolige med deres nye omgivelser.

Følgende kan være tegn på, at der forekommer rotter i din bolig eller på din ejendom:

Lugt
Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om kloak og grisestald.

Sekret og ekskrementer
Rotter vil på sin færd afsætte et brunligt, fedtet sekret. Rotter efterlader sig ekskrementer, som er sorte, cylinderformede (retning af en olivensten), ca. 6 mm tykke og 17 mm lange, og som spidser til i den ene ende.

Ekskrementerne kan dog både være større eller mindre, alt efter rottens alder og størrelse. Rottens ekskrementer er dog oftest meget større end musens.

Huller
Umotiverede huller i jorden og asfalten kan være tegn på rotter, men de kommer også ind via sprækker omkring dæksler eller i fundamentet. Rotter kan nemt gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel runde og behøver ikke være større end 20 mm i diameter. Manglende eller defekte udluftningsriste i fundamentet er ofte årsag til rotter i huset.

Lyd
Piben og kradsen i paneler, under gulve eller på lofter kan være tegn på rotter. Begnavede og iturevne genstande kan således også være et tegn på, at der er rotter i din bolig.

Senest redigeret af webredaktør den 06-07-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.