Find en institutions hjemmeside


Influenzaberedskab

Aabenraa Kommune er klar til at tage de nødvendige forholdsregler, hvis kommunens medarbejdere eller brugere rammes af en decideret Influenza A (H1N1) epidemi.

Aabenraa Kommune er klar til at sætte beredskabsplaner i værk og informere borgerne yderligere, hvis situationen udvikler sig til en reel epidemi, der får konsekvenser for kommunens service. Informationskanalerne vil i givet fald være kommunens hjemmeside, den lokale presse og eventuel direkte information til forældre eller pårørende.

Som led i kommunens beredskab er kommunens medarbejdere, der har fysisk kontakt med borgere i deres arbejde, informeret om, hvad de skal gøre for at undgå smitte og undgå at smitte andre. Aabenraa Kommune følger desuden Sundhedsstyrelsens anbefalinger om smittebegrænsning, hygiejne og desinfektion.

Aabenraa Kommune henviser i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vurdering: Nemlig at befolkningen generelt ikke har grund til bekymring. Langt de fleste, der bliver smittet med Influenza A (H1N1) oplever et mildt sygdomsforløb i lighed med gængs vinterinfluenza.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside om Influenza A (H1N1) kan du blandt andet få svar på, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive smittet og undgå at smitte andre.

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post
skybrud.dk
.