Find en institutions hjemmeside


Sygedagpenge

OBS!! Vær opmærksom på at arbejdsgiverperioden ændres til 30 dage, hvor 1. fraværsdag er 2. januar 2012 eller senere.

Hvis du er lønmodtager:
Hvis du er lønmodtager, har du - både som privatansat og offentligt ansat - ret til dagpenge ved sygdom, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt.
Sædvanligvis vil din arbejdsgiver indberettet dit fravær via virk.dk, du vel herefter modtage et underretningsbrev fra kommunen.
Hvis du kun modtager løn i arbejdsgiverperioden (de første 21 dage) og derefter skal have sygedagpenge fra kommunen, skal dit fravær også anmeldes via virk.dk.

Beskæftigelseskrav :
Det er en betingelse, for at modtage løn under sygdom fra din arbejdsgiver, at du har været ansat hos din arbejdsgiver i de sidste 8 uger før sygeperioden, og at du i denne periode har arbejdet i mindst 74 timer. Du har dog også ret til dagpenge, hvis du tidligere inden for de sidste 8 uger før sygeperioden har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver, og i alt har arbejdet 74 timer.
Det er en betingelse, for at modtage sygedagpenge fra kommunen, at du har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger, og at du har arbejdet i mindst 120 timer i denne periode. Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, kan du ikke få sygedagpenge, med mindre du: 

  • er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge 
  • har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder inden for den seneste måned 
  • er elev i lønnet praktik i en uddannelse hos en arbejdsgiver

Hvis du er ledig :
Modtager du arbejdsløshedsunderstøttelse, har du ret til at få sygedagpenge ved sygdom.
Din a-kasse laver en indberetning via virk.dk, og du vel herefter modtage et underretningsbrev som du skal udfylde og returnere til kommunen.

Hvis du er selvstændig:
Erhvervsdrivende eller medarbejdene ægtefælle, har du ret til dagpenge fra din kommune efter 2 ugers sygdom. Er du forsikret, har du ret til dagpenge fra 3. fraværsdag. Betaler du en forhøjet præmie, har du ret til dagpenge fra 1. fraværsdag. Det er en betingelse, at du i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Du skal indberette dit fravær via www.virk.dk. Hvis du er forsikret, skal indberetningen ske senest 1 uge efter din dagpengeret træder i kraft. Er du ikke forsikret, skal indberetningen ske senest 3 uger efter 1. fraværsdag.

Hvis du er ansat i fleksjob:
I henhold til dagpengeloven er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udbetale løn under sygdom, men hvis der er en overenskomst for området, skal den følges og din arbejdsgiver kan søge dagpengerefusion. Til gengæld er der ikke noget beskæftigelseskrav der skal være opfyldt. Du er altså berettiget til at modtaget sygedagpenge under sygdom fra 1. fraværsdag. Det er din arbejdsgiver, som skal indberette dit fravær.

Sygdom i forbindelse med graviditet:
Når kommunen modtager en anmeldelse om sygdom i forbindelse med graviditet, anmodes den sygemeldte om en lægeerklæring.

Jfr. § 6 i Barselsloven stk. 2 har en kvinde ret til fravær inden 4 ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.

Sagen startes ikke op før lægeerklæringen foreligger. Dette gælder også ved enkelte dages fravær.

Sygedagpengerefusion:
Hvis du som arbejdsgiver skal anmode kommunen om refusion, efter at sygdommen er anmeldt, anmodes der om refusion via www.virk.dk.
Anmeldelsesfrister over for kommunen:
Hvis du modtager løn under sygdom, og er syg i mere end 21 dage, skal fraværet være anmeldt senest 4 uger efter 1. fraværsdag.
Hvis du modtager løn under sygdom, og er syg i mindre end 21 dage, skal refusionsanmodningen være kommunen i hænde senest 3 måneder efter 1. fraværsdag.
Hvis du ikke modtager løn under sygdom, og er syg i mere end 21 dage, skal fraværet være anmeldt senest 1 uge efter at lønudbetalingen ophører.
Hvis du modtager ledighedsdagpenge, og du bliver syg, skal fraværet være anmeldt senest 1 uge efter 1. fraværsdag.
Hvis du er selvstændig, og har tegnet frivillig forsikring fra 1. el. 3. fraværsdag, skal sygdom anmeldes til kommunen senest 1 uge efter 1. hele fraværsdag. D.v.s. senest på 8. eller 10. sygedag.
Hvis du ikke har tegnet frivillig forsikring, skal sygdom anmeldes til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag.
 
Fraværssamtale med lønmodtager:
Jfr.  Dagpengelovens § 7a, skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen ved hjælp af skema dp 333.
Hvis lønmodtagerens sygdom eller praktiske omstændigheder gør, at det ikke er muligt at afholde en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt elektronisk.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

Senest redigeret af webredaktør den 23-11-2011

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.