Når du henvender dig til Visitationscentret, vil din ansøgning og spørgsmål om hjælp blive behandlet i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Desuden vil du blive gjort opmærksom på, om du kan søge om hjælp hos en anden myndighed end kommunen og efter anden lovgivning end den sociale.
Aabenraa Byråd har fastsat frister for hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af din ansøgning, til der er truffet en afgørelse, det vil sige et svar på, om du er tildelt hjælp og i givet fald hvilken.
Såfremt det vurderes, at du ikke kan klare dig uden akut hjælp, får du naturligvis hjælp med det samme. Det kan for eksempel være efter udskrivelse fra sygehus.
Fristerne er generelle. Det betyder, at din ansøgning altid behandles så hurtigt som muligt. Det betyder også, at der kan være særlige situationer, hvor fristerne ikke kan overholdes. Hvis det sker, får du et brev med besked om, hvornår du så kan forvente en afgørelse. Årsagen til overskridelse af en frist kan for eksempel være, at der er lang ventetid på lægeoplysninger.
Byrådet har godkendt følgende frister vedrørende Visitationscentrets kompetenceområde:
| 2 uger | Personlig hjælp og pleje. |
| Madservice. | |
| Afløsning og aflastning. | |
| Genoptræning uden sygehusindlæggelse. | |
| Pasning af døende. | |
| Pasning af nærstående med handicap eller alvorlig sygdom. |
|
| Hjælpemidler (plejeseng, trykaflastning, indendørs ganghjælpemiddel). |
|
| Boligindretning (greb, trin). | |
| 3 uger | Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver. |
| 6 uger | Vedligeholdelsestræning. |
| Kropsbårne hjælpemidler. | |
| Genbrugshjælpemidler (udendørs ganghjælpemiddel, kørestol, arbejdsstol). |
|
| Forbrugsgoder (lænestol, småhjælpemiddel, eleverbar sengebund). |
|
| 8 uger | Afgørelse om visitation til ældrebolig. |
| 3 mdr. | Boligindretning (loftlift, ændring af døre, store stationære ramper). |
| Hjælpemidler (el-kørstol, el-scooter). | |
| 6 mdr. | Bilsager. |
| Boligindretning (større ombygninger/tilbygninger). |












