Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet


 
 
 
 
 

Hjælp i forbindelse med midlertidigt ophold

Hjemmehjælp, sygepleje og hjælpemidler til personer, der opholder sig midlertidigt i Aabenraa Kommune.

Du kan henvende dig til Visitationscentret vedrørende behov for hjælp under dit midlertidige ophold i kommunen. Hjælpen skal bestilles senest 3 dage før du ankommer.

Visitationscentret har telefontid på hverdage kl. 8.30-14.30 på tlf. 73 76 79 00.

Sygeplejeartikler, der skal bruges i forbindelse med udførelse af hjælpen, skal du selv medbringe. Der skal gøres opmærksom på, at medicindosering ikke udføres for feriegæster, der har ophold i Aabenraa kommune i perioder under 4 uger.

Hjælpemidler i henhold til servicelovens § 112

Det påhviler dig selv at medbringe de nødvendige hjælpemidler under ferieophold udenfor din hjemkommune. Det gælder både de hjælpemidler, du allerede er bevilget i din hjemkommune og de hjælpemidler, du måtte få behov for på feriestedet, f.eks. på grund af forholdene i og indretningen af ferieboligen. Som udgangspunkt er det altid din hjemkommune, der skal behandle en ansøgning om hjælpemidler, dette gør sig også gældende, hvis du har større hjælpemidler, du ikke umiddelbart selv kan medbringe til feriestedet.

Du kan også benytte dig af muligheden for at leje hjælpemidler hos private udlejningsfirmaer for hjælpemidler. Ofte kan de leveres og afhentes på feriestedet. Du skal selv afholde udgifterne hertil, hvis du vælger denne løsning.

Din hjemkommune eller patientforeninger kan vejlede dig om mulighederne for leje af hjælpemidler og udlejningsfirmaer.

Har du behov for hjemmehjælp under ferieopholdet, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at de fysiske rammer i ferieboligen, gør det muligt for hjemmeplejen at udføre deres opgaver forsvarligt, så vi anbefaler ferieophold i en handicapvenlig bolig.

Det er feriekommunens ansvar, at stille de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed, ligesom det er feriekommunen, der vurderer behovet herfor.

Senest redigeret af webredaktør den 19-01-2011

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.