Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet Lorem ipsum dolor sit amet


 
 
 
 
 

Adgangsforhold

Når du ønsker en adgang fra din ejendom til en kommunevej eller til en privat fællesvej der ligger i byzone, skal der forinden søges om tilladelse fra vejmyndigheden, d.v.s. kommunen. Ved ansøgning om tilladelse vil du normalt blive bedt om at fremsende en tegning der viser hvor overkørslen tænkes placeret.

Årsagen til at overkørsler til vej ikke frit kan anlægges er, at antallet og placeringen af overkørsler har stor betydning for trafiksikkerheden på vejene.

Når der gives tilladelse til en overkørsel har vejmyndigheden mulighed for at stille vilkår, f.eks. om hvordan overkørslen skal udformes, hvad den må bruges til eller om fri oversigt over hjørnearealer. Hvis der er tale om nye adgange der stærkt påvirker trafikken på stedet, kan der også stilles vilkår om at den eksisterende vej ombygges med svingbaner, rundkørsel, lyssignal o.lign. Udgiften til disse arbejder kan pålægges den der søger om den nye adgang.

Inden anlægsarbejdet påbegyndes skal kommunen kontaktes, og overkørslen skal endelig godkendes af kommunen når det er færdigt. Ved anlæg af overkørsler skal der ofte også søges om tilladelse til gravning i vejen.

Langs større og stærkt trafikerede veje kan der være tinglyst begrænsninger for hvor mange adgange der må være til vejen. Kommunen har da registreret alle overkørsler på den adgangsbegrænsede strækning, samt hvad overkørslerne bruges til. Aabenraa Kommune har en restriktiv praksis for meddelelse af tilladelser til overkørsel på adgangsbegrænsede strækninger. Oplysning om adgangsbegrænsning kan fås hos kommunen.

Hvis en overkørsel ønskes anvendt til anden trafik end den oprindeligt er anlagt til skal der også indhentes tilladelse fra kommunen.

Senest redigeret af webredaktør den 05-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.