Find en institutions hjemmeside


 

Pilot projekt grusveje

Vedligehold af grusveje

Brev udsendt til udvalgte private lodsejere.

Aabenraa Byråds Teknik og Miljøudvalg har i forbindelse med budget 2011 vedtaget et pilotprojekt som går ud på at Kommunen vil lade private CVR - registrerede, vedligeholde nogle af de offentlige grusveje.

Da forvaltningen gennem en udpegning af relevante grusveje har fået oplyst at du er CVR registreret får du denne henvendelse som vi håber du tager positivt imod.  De grusveje som forvaltningen har udpeget, her vist med lilla dobbeltstreg,  kan ses på det indsatte kort.

Dobbeltklik på kortet og se de udvalgte grusveje  

Teknik- og Miljøudvalget har foreslået, at der gennemføres et pilotprojekt omfattende ca. 40 km grusveje, hvor private overtager vedligeholdelsen af disse vejstrækninger.

Forvaltningen forudsætter, at der indgås en kontrakt med de private lodsejere, som fastlægger rammerne for vedligeholdelse af grusvejen, herunder at de private lodsejere overtager ansvaret for forvoldt skade på tredje mands ejendom.

Det er i pilot projektet forudsat at der indgås aftale med 5 lodsejere, som i gennemsnit vil vedligeholde ca. 8. Km grusvej. Pilotprojektet vil imidlertid også – afhængig af interessen – kunne gennemføres under nogle andre forudsætninger.

Teknik & Miljø forudsætter, at de private lodsejere vil udføre opgaven med vedligeholdelse af grusvejen for max. 2.500 kr. pr. år pr. km vej. Kommunen leverer max. 1 læs grus af tippet pr. år og kommunen foretager fortsat den løbende støvbekæmpelse på alle strækninger.

Såfremt ovenstående har interesse bedes du senest Tirsdag den 5. April 2011 med morgen posten sende din interessetilkendegivelse til:


Aabenraa Kommune, Vej & Park,
Skelbækvej 2,
6200 Aabenraa,
Att Peter Kierkegaard
eller pr. mail.  Du kan benytte mailadressen: pak@aabenraa.dk.


I din interessetilkendegivelse bedes du ud over navn og adresse anføre hvilken type køretøj du forventer at bruge samt om du har en vejhøvl eller dozerblad selv, som du ønsker at benytte.  Du bedes desuden angive hvilke grusveje du ønsker at vedligeholde.

Forvaltningen vil derefter tage kontakt til de interesserede og hurtigst muligt få indkaldt til formøde og ud fra formødet få udarbejdet en kontrakt over hvilke strækninger der vedligeholdes af hvem, hvordan kommunen ønsker den vedligeholdt samt det økonomiske grundlag.

Pilotprojektet løber i første omgang kun i 2011 i perioden medio april til medio oktober og vil blive evalueret af Teknik- og Miljøudvalget i efteråret 2011.

Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte Peter Kierkegaard på tlf. 73 76 78 19 eller pr. mail : pak@aabenraa.dk.

Senest redigeret af webredaktør den 29-03-2011

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.