Hastighedsplan for vejstrækninger i bymæssig bebyggelse.
”Hastighedsplan for byerne i kommunens bymønster” blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 3. december 2009.
Hastighedsplanen indeholder ændrede placeringer af byzonetavler samt etablering af byporte og 40 km/t hastighedszoner.
Byzonetavler.
I den vedtagne ”Hastighedsplan for byerne i kommunes bymønster” er placeringen af byzonetavlerne harmoniseret således at der er opnået ensartethed mellem de tidligere fem kommuner og amtet. Det overordnede princip for placeringen af byzonetavler har været at skabe overensstemmelse mellem den skiltede hastighed og den hastighed bilisterne kører med ud fra deres oplevelse af vejens udformning, funktion og omgivelser. Dette bevirker, at rigtig mange byzonetavler i kommunes bymønster får en ny placering – fortrinsvis tættere på bymønstret.
Byporte.
Der er tendens til, at farten på bystrækninger er for høj på yderstrækningerne. Placeringen af byzonetavlen ønskes markeret og understreget af fysiske tiltag, kaldet byporte. Byportene skal sikre en ensartethed, som skal medvirke til at tydeliggøre overgangen mellem land og by og gøre den let genkendelig for trafikanterne.
Der er i Hastighedsplanen for byerne i kommunes bymønster beskrevet to typer byporte som virkemidler.
Byporte type 1
Byporte type 1 vil fortrinsvis blive etableret på de større veje, vejklasse 1. Type 1 kan omfatte følgende elementer:
- Portvirkning (byzonetavler på høje standere, belysningsmaster og eventuelt beplantning)
- Hastighedsdæmpning i form af markant midterhelle
- Belysning
- Beplantning
- Eventuel stationær fartviser
Byporte type 2
Byporte type 2 består af bump, der etableres ved byzonetavlerne. Type 2 vil fortrinsvist blive etableret på de mindre betydende veje vejklasse 3 og 4 i særlige tilfælde vejklasse 2.
Etablering af byporte som massetiltag vil hovedsageligt være byporte type 2, bump på klasse 3 og 4 veje.
Hastighedszoner
En hastighedszone er et sammenhængende område med en given hastighedsgrænse. Hastighedsgrænsen er gældende indenfor hele det område, som zonen dækker. En zone er et lukket vejområde med mere end én vej. Der foretages ikke yderligere skiltning inde i området. I det der kun skiltes ved indkørslen til hastighedszonen, er det et krav, at vejnettet er indrettet sådan, at trafikanterne ikke uforvarende forledes til at køre væsentligt stærkere end den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Dette sikres enten via vejens linieføring eller ved hastighedsdæmpning.
I henhold til den vedtagne ”Hastighedsplan for byerne i kommunes bymønster” etableres der hastighedszoner på 40 km/t – i første omgang alene ved skiltning.
Hvis Teknik & Miljø efterfølgende vurderer, at der er behov for yderligere fartdæmpning på delstrækninger forudsættes dette gennemført ved etablering af bump på de pågældende strækninger.
Der arbejdes sideløbende videre med Hastighedsplanen for Åbent land og Bystrækninger foran skoler.
De godkendte planer kan ses på denne side til højre.
Kontaktoplysninger:
Ingeniør i Vej & Park, Henrik Bützau Hasling, tlf. 73 76 77 71
Afdelingschef i Vej & Park, Bent Johnsen, tlf. 73 76 77 68












