Find en institutions hjemmeside


Vintertjenesten

NÅR VINTEREN KOMMER
Trafikken skal sikres i forbindelse med glat føre og snefald. Det sørger Aabenraa Kommune for, og grundejerne skal hjælpe til i mindre omfang.

KOMMUNENS OPGAVER
Det tilstræbes, at overordnede veje med afgørende betydning for fjern- og nærtrafik holdes farbare uden væsentlige gener døgnet rundt.
Øvrige veje med betydning for afvikling af lokaltrafikken og trafikerede stier tilstræber kommunen at holde farbare uden væsentlige gener i tidsrummet kl. 04.00 - 22.00.
Med undtagelse af en række vejstrækninger uden beboelse tilstræber kommunen at holde øvrige veje og stier farbare indenfor samme tidsrum, i det omfang der er materiel og mandskab til rådighed.

I højre kolonne finder du et kommunekort, der viser inddelingen af vinterserviceniveauet på kommunens vej- og stinet. Desuden kan du se Vinterregulativ, der fastlægger kommunens indsats og grundejernes forpligtelser

GRUNDEJERNES OPGAVER
I tidsrummet mellem kl. 07.00 – 22.00 er det grundejerens forpligtelse at rydde sne samt salte eller gruse, når det er glat. Det gælder:

  • På fortovet
  • Ved adgangen til huset
  • Stier, der løber op til 10 meter fra skel 
  • Private fællesveje

NØDSITUATIONER
Falck, læger, hjemmeplejen, dyrlæger m.m. kan i nødsituationer rekvirere sneplovsassistance hele døgnet.

VEJ- OG VEJRSITUATIONEN
Lyt til Radio Syds morgenudsendelser. Oplysninger kan endvidere fås på
www.vintertrafik.dk
www.dmi.dk

HENVENDELSE
Henvendelser vedr. kommunens opgaver kan ske til kommunens vintervagt i tidsrummet kl. 07.00 - 20.00 i vagtperioden 1. november til 31. marts på tlf. nr.

28 99 35 96

eller på mail parkogvej@aabenraa.dk

Senest redigeret af webredaktør den 09-01-2012

Sådan bruger du kortet herover


1. Dobbeltklik på kortet
2. Vær tålmodig, kortet åbner langsomt
3. Kortet viser nu vinter-serviceniveauet for kommunale veje


Ønsker du at se vinter-serviceniveau for stier gør du følgende:

I menuen til venstre

1. Tryk på + udfor Veje
2. Tryk på + udfor Vintertjeneste
3. Sæt ”flueben” udfor Vintertjeneste - stier
4. Zoom ind på området der har din interesse



Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.