’Makreller der spræller’ er sloganet for Aabenraa Kommunes kultur- og fritidspolitik.
Sloganet skal symbolisere de centrale elementer i kultur- og fritidslivet i kommunen
– dynamik og gejst.
Med kultur- og fritidspolitikken vil Aabenraa Kommune arbejde for at understøtte viften af kultur- og fritidstilbud i kommunen samt skabe gode rammer herfor.
I politikken sættes fokus på 6 centrale emner, der samlet skal danne rammen for de fremtidige kultur- og fritidstilbud i Aabenraa Kommune. De 6 emner er:
- Sammenhæng og identitet
- Gode vilkår for det frivillige arbejde
- Mangfoldige tilbud og tilgængelighed for alle
- Nytænkning og udvikling
- Bredde og elite
- Attraktiv bosætning
De 6 emner i politikken har medvirket til, at den vedtagne politik indeholder konkrete områder indenfor kultur- og fritidslivet, som Aabenraa Kommune vil fremme og understøtte i de næste fire år.
For at tilføre den vedtagne politik en tidsmæssig og prioriteringsmæssig horisont, har Kultur og Fritid formuleret en tids- og handleplan, der indeholder oplysninger om interessenter, målsætninger og økonomi.Et centralt punkt i tids- og handleplanen er blandt andet, at kommunens foreningsliv, ildsjæle og andre interesserede tager del i politikkens mange aktiviteter.
Hvis du vil vide mere så kontakt Bent Thomsen på tlf. 73767147












