Aabenraa kommune yder tilskud til
- Almen undervisning og studiekredse – tilskudsfaktor 1/3
- Handicapundervisning – tilskudsfaktor 8/9
- Instrumentalundervisning – tilskudsfaktor 5/7
- Foredragsvirksomhed – tilskudsfaktor må højst svare til 1/3 af lønnen for 6 undervisningstimer
- Debatskabende aktiviteter
- Fleksible tilrettelæggelsesformer
- Driftsudgifter til almindelige lokaler, der ejes eller lejes af foreninger til undervisning for voksne, for børn og voksne sammen samt til aktiviteter i tilknytning til undervisning. Byrådet kan undlade at yde lokaletilskud, hvis der kan anvises et egnet lokale.
- Driftsudgifter til andre lokaler, herunder faglokaler og haller, der ejes eller lejes af foreninger til undervisning m.v. samt til aktiviteter i tilknytning hertil, ydes efter regler fastsat af byrådet. Byrådet kan undlade at yde lokaletilskud, hvis der kan anvises et egnet lokale.
Bestyrelsen er ansvarlig over for byrådet for anvendelsen af det modtagne tilskud m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden.
Udvalget for Kultur og Fritid afgør i tvivlstilfælde, om det er voksenundervisning eller foreningsarbejde, den enkelte forening skal have støtte fra.
Du kan læse mere om tilskudsreglerne i Aabenraa Kommunes Retningslinier for Folkeoplysningsområdet.
Ansøgning
Ansøgning om tilskud for et kalenderår skal være Aabenraa Kommune i hænde senest den 1. oktober i året forud for tilskudsåret.
Ansøgninger, som modtages efter 1. oktober, reduceres med 5%, i november og december reduceres med 10%. Ansøgninger modtaget i tilskudsåret imødekommes ikke. (Gælder dog ikke for nye foreninger)
Ansøgning om støtte til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed m.v. skal som minimum indeholde
- budgetteret udgift til lærer- og lederløn ved undervisning m.v.
- budgetteret udgift til lærer- og lederløn ved undervisning af deltagere med handicap
- budgetteret udgift til lærer- og lederløn ved instrumental-undervisning
- oplysning om senest opgjorte kalenderårs tilskudsberettigede udgifter til lærer- og lederløn
- oplysning om budgetteret udgift til leje af private lokaler. Der skal anføres fag, timetal, samt hvilke lokaler der ønskes tilskud til
Bevilgede tilskud udbetales forud i 2 rater i henholdsvis januar og august måned.













