Vi holder sammen
"Vi elever har et godt sammenhold. Vores uddannelsesansvarlige Annette Havmand lægger stor vægt på, at vi føler os hørte, og at vi fungerer godt som et team. Hun giver os også mange spændende og udfordrende opgaver, som vi skal løse i fællesskab. På den måde får vi et godt kendskab til hinanden og et kanon sammenhold i gruppen.
Rent privat har vi også et rigtig godt sammenhold. Vi mødes tit til frokost i kantinen, hvor vi over maden snakker om såvel private, som faglige ting.
Derudover mødes vi også privat. Vi arrangerer vores egne hyggeaftener, julefrokoster, byture og så videre. Det kan være hjemme privat til sammenskudsgilde eller en middag på restaurant.
Vi mailer sammen og snakker sammen, når for eksempel personaleforeningen sender sine tilbud ud – ofte nogle gode arrangementer til rimelige priser."
Hvis du vil vide mere så kontakt Annette Havmand på tlf. 73767162












