I mit første læreår er jeg placeret i Kultur & Fritid. Det er en meget spændende afdeling med en masse søde kolleger. Jeg laver en række administrative opgaver som f.eks. sagsbehandling, journalisering, betaling af regninger og udbetaling af diverse tilskud til fritidsforeninger og kulturelle foreninger. Derudover er jeg med til at arrangere forskellige arrangementer.
I mit andet læreår skal jeg være i It-afdelingen. Her bliver mine opgaver blandt andet registrering af telefonlinjer, betaling af fakturaer og indkøb af it-udstyr.
Grunden til at jeg valgte Aabenraa Kommune som min læreplads er først og fremmest, at de tilbyder en spændende og varieret udannelse. Derudover har de en fantastisk forståelse for det enkelte menneske og et flex-system, der gør det muligt at kombinere uddannelse/arbejde og familie, hvilket er en væsentlig faktor for mit vedkommende. Samtidig er det skønt, at der er så mange andre elever. Vi har et godt sammenhold trods stor spredning i alder og livserfaring. Måske er det netop det, der skaber sammenholdet.
Hvis du vil vide mere så kontakt Anna Thyssen Reinholdt på tlf. 73767352












