Find en institutions hjemmeside


 

Steffen Riisbøl

Jeg blev ansat som kontorelev ved Aabenraa Kommune den 1. september 2010 sammen med seks andre elever. Jeg har valgt Aabenraa Kommune som praktikplads bl.a. fordi, at der er mulighed for at få et godt sammenhold med de andre elever, og jeg får lov til at arbejde selvstændigt med mange forskellige opgaver.

Jeg føler mig godt tilpas i de afdelinger, jeg har været i. Omgangstonen er venskabelig og behagelig. Jeg er glad for mine kolleger, de viser interesse for mig og det, jeg laver.

Det første år af min læretid har jeg været i Regnskabsafdelingen på rådhuset i Aabenraa.

I Regnskabsafdelingen kommer der mange forskellige opgaver – særligt inden for bogholderi. Jeg har bl.a. oprettet kreditorer i økonomisystemerne, lavet diverse Excel opgaver samt fået indblik i de forskellige programmer, der bruges til at løse de forskellige opgaver.

Derudover har jeg lavet regninger, afregning/bogføring af MasterCard og andre løbende opgaver. Det har været spændende, og det første år er gået hurtigt. 

I mit andet læreår skal jeg være i Budgetafdelingen i Tinglev. Nogle af arbejdsopgaverne er at betale og sende regninger. Jeg skal også være med til at udarbejde budgetter og medvirke ved budgetkontroller samt regnskabsafslutningen.

Jeg håber mit andet læreår bliver lige så godt som første år. Jeg kommer til at møde nye mennesker og få nye kolleger samt nye omgivelser og en masse nye spændende arbejdsopgaver.

Vi er en elevgruppe, der også laver nogle arrangementer i fritiden, så det hele ikke kun bliver arbejde. Her ved Aabenraa Kommune har jeg hele tiden noget at se frem til!

Senest redigeret af webredaktør den 28-11-2011

  
Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.