Undervisningssted
Skoleopholdene foregår på International Business College i Aabenraa.
Fag
I løbet af dine skoleophold vil du blandt andet stifte bekendtskab med:
- Politik og økonomi
- Organisation og samarbejde
- Lovgivning
- Kommunikation
Undervisningskoncept
Skoleopholdene er fordelt over flere perioder af 4-5 ugers varighed. Fagene har direkte sammenhæng med de opgaver, du som elev overordnet arbejder med i dagligdagen og er derfor både relevante og aktuelle. Hvert skoleophold bliver afsluttet med et skriftligt projekt. På ét af skoleopholdene arrangerer eleverne også en konference.
Ryste-sammen tur
På det første skoleophold deltager du i en ”ryste-sammen” tur, så du lærer de nye klassekammerater godt at kende. Se mere herom under afsnittet ”ryste-sammen” tur”. Her lærer du de nye kammerater godt at kende.
Studietur til Bruxelles
Det tredje skoleophold inkluderer en tur til Bruxelles, hvor eleverne blandt andet besøger Europaparlamentet.
Fagprøve
Som afslutning på hele uddannelsen skal hver elev skrive en fagprøve i projektform. Fagprøven bliver afsluttet med en mundtlig eksamen.
Lærerne
Lærerne, som underviser på de forskellige skolehold, er kompetente og dygtige, og deres entusiasme er med til at gøre undervisningen både sjov og spændende. Af og til er der forskellige indslag så som ordsprog, sjove vendinger, anekdoter fra det virkelige liv eller en frisk lille morgensang. Foruden den ”normale” undervisning kommer der også oplægsholdere udefra.
Hvis du vil vide mere så kontakt Annette Havmand på tlf. 73767162












