149 - Renoveringsprojekt, Aabenraa Almene Boligselskab afd. 9

Punkt 149 - Renoveringsprojekt, Aabenraa Almene Boligselskab afd. 9 

Sagsnr.:
10/5574 



Se alle bilag til dette punkt

Sagsfremstilling 

Kuben Management A/S sender på vegne af Aabenraa Almene Boligselskab afd. 09, Stagehøjvej, Bov, ansøgning om godkendelse af låneoptagning og ombygning mv. af 12 ungdomsboliger til 5 almene familieboliger.

Der søges om:

  • Godkendelse af ombygning og ommærkning
  • Godkendelse af låneoptagelse
  • Kommunal garantistillelse for låneoptagelsen.

 

Afdelingen er opført i 1988-90 og består af i alt 134 boliger, heraf 12 ungdomsboliger.

 

Ungdomsboligerne har gennem længere tid været meget vanskelige at udleje og står for nærværende alle tomme. Boligernes seneste beboere har desuden ikke opfyldt kravene om at være under uddannelse.

 

Boligerne ønskes derfor ombygget til 5 familieboliger fordelt med 4 stk. 3-rums boliger og 1 stk. 2-rums bolig. Disse boligtyper er der stort behov og efterspørgsel efter.

 

Renoveringsbudgettet udgør, jævnfør vedlagte specifikation af 23. december 2009:

Håndværkerudgifter:

3.777.800

kr.

Øvrige omkostninger:

1.472.200

-

I alt

5.250.000

kr.

 

 

 

Finansiering:

 

 

30 årigt realkreditlån

5.250.000

kr.

 

Landsbyggefonden har ved brev af 28. oktober 2009 givet dispensation for afdelingens dispositionsfondsforpligtelser.

 

Ydelsen på kreditforeningslånet anslås at udgøre ca. 393.800 kr., værdien af dispositionsfondsforpligtelserne andrager ca. 268.000 kr. og de 12 ungdomsboligers huslejebidrag andrager jævnfør afdelingens budget for 2010 163.600 kr.

 

Den samlede årlige husleje for de 5 nye boliger andrager herefter 289.400 kr. svarende til en gennemsnitlig husleje på 4.823 kr. pr. bolig pr. måned.

 

Projektet gennemføres uden huslejeforhøjelse for afdelingens øvrige beboere, og det stadig voksende huslejetab elimineres.

 

Lovgrundlag 

Bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om drift af almene boliger (§ 77 stk. 5 samt § 116 stk. 1 nr. 4, 10 og 13).

Lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009 om almene boliger.

 
 
 

Økonomi og afledt drift 

Der søges ikke om kommunal støtte til projektet, men om garantistillelse for låneoptagelsen, der ikke påvirker lånerammen.
 
 
 

Indstilling 

Staben indstiller,

at ombygning og ommærkning af 12 ungdomsboliger til 5 familieboliger godkendes,

at boligselskabets låneoptagning af et 30 årigt realkreditlån godkendes, og

at Aabenraa Kommune garanterer for lånet på 5.250.000 kr.

 

Beslutning Økonomiudvalget den 02-03-2010 

Anbefales godkendt.
 

Beslutning Byrådet den 24-03-2010 

Godkendt.

 

Susanne Beier deltog ikke i behandlingen af denne sag.

 

Bilag

Senest redigeret af webredaktør den 30-03-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk