Find en institutions hjemmeside


Job og erhverv

I Aabenraa Kommune er der attraktive jobmuligheder inden for flere forskellige brancher.
Vi er hjemsted for næsten 1.000 forskellige arbejdspladser inden for service, handel, administration samt offentlige og personlige tjenesteydelser. I alt er der over 10.000 ansatte i servicebranchen.

Med vores beliggenhed i grænseregionen er der også gode jobmuligheder inden for transport og logistik. I kraft af den lange kyststrækning findes der desuden en række maritime arbejdspladser både på Aabenraa Havn og inden for skibsbyggeri.

Også i kommunen er der en vifte af forskellige jobmuligheder, hvis du ønsker at arbejde inden for eksempelvis administration, dagpleje, omsorg og pleje eller det pædagogiske område. Klik på ”job” øverst på siden og se, hvilke stillinger vi pt. tilbyder i Aabenraa Kommune.

Har du eller din ægtefælle/samlever fået arbejde i Aabenraa Kommune, tilbyder Erhvervenes Hus Aabenraa hjælp til at finde job til den anden af jer. Tilbuddet ”Job til 1 ekstra” omfatter blandt andet personlig rådgivning om jobmuligheder og formidling af CV og kompetencer gennem virksomhedskontakter og lokale netværk.

Via menuen til venstre finder du desuden information om Aabenraa Jobcenter, der fungerer som indgang til arbejdsmarkedet for både jobsøgende og virksomheder.

Senest redigeret af webredaktør den 04-09-2009

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post
skybrud.dk
.