Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Her kan du skrive din kommentar til indholdet af denne side og gøre os opmærksomme på fejl eller mangler. Tak fordi du hjælper os med at forbedre aabenraa.dk !


 
 
 
 
 

Tinglev

Tinglev-egnen har mange oldtidsspor. Selv navnet stammer fra den tidlige middelalder, altså fra folkevandrindringernes tid. Længe troede man, at Tinglev kom af, at der lå flere tingsteder omkring stedet, og af at beboerne havde plantet skov omkring sig - heraf Thingløv. Men nyere sprogforskning tyder mere på, at der er tale om et stednavn sammensat af det olddanske mandenavn Thingi- og -lev, som betyder arv, ejendom. Byerne der ender på "lev" opstod omkring år 600, da nomadefolkene bosatte sig på egnen og gav deres bosteder egne navne. Omkring 100 år senere var "rup"-endelser på mode, mens "bøl-byerne" stammer fra omkring år 900.

Mens egnens oldtidshistorie er noget, man har måttet stykke sammen ud fra de fund, arkæologerne gjorde, findes der skriftlige vidnesbyrd om områdets historie helt tilbage fra tiden mellem 1279 og 1283 - i form af et testamente, som handler om den ejendom, som Knud Stubbe testamenterede til Løgum Kloster. Men også en runesten - Bjolderupstenen (se s. 8) - fortæller noget om Tinglevs historie - eller rettere om den første indbygger på egnen, som er kendt ved navn - nemlig Ketil Urne.

Tinglev bys nyere historie er praktisk talt til at tage at føle på - Tinglev er fuld af bygninger, som fortæller de sidste mange århundreders historie. Kirkens tidligste dele stammer fra Valdemars tid (1157-1241), og det oprindelige Tinglev, som i dag er den vestlige bydel, opstod omkring kirken, mens dens østlige del opstod omkring jernbanen, som Tinglev blev tilsluttet i 1864. Stationsbygningen blev dengang anlagt på det åbne land 1,5 km øst for kirken. I følge nogle af de gamle historier, fordi Tinglevs bønder ikke ville have deres heste og kreaturer skræmt af damplokomotiverne. En mere sandsynlig forklaring er nok, at jernbanen var nødt til at slå en bue om Tinglev Sø, og at det engelske firma, som havde koncessionen på at bygge strækningen Flensborg-Vamdrup Peto, Brassey and Bethe ønskede at gøre denne så lille som muligt. Tinglev har lige siden tilslutningen til jernbanenettet været et jernbaneknudepunkt, og således var der udover den nord-sydgående forbindelse fra 1867 til 1970 passagertogforbindelse til Tønder. Derefter transporteredes kun gods og i dag er Tinglev-Tønder-sporet nedlagt. Tinglev-Sønderborg-banen har eksisteret siden 1901.

Med jernbanen kom der ikke kun fut i transport af gods og personer, også i indbyggertallet i Tinglev. Mange af Tinglevs huse bærer - ligesom lokalbyernes - umiskendelige spor af datidens byggestil. Prøv selv at gå en tur f.eks. langs Hovedgaden i Tinglev og se på husene. Dem fra før århundredeskiftet er kendetegnet med udsmykninger under og over tagkanten og til dels også under vinduerne. Omkring år 1900 anvendtes mest gule sten til selve bygningerne, mens røde og dels også sorte glaserede sten blev brugt til at udsmykke facaderne med.

Ravsted
Også når I besøger Ravsted, bevæger I jer ind på historisk område. Ligesom Tinglev har også Ravsted rødder helt tilbage til oldtiden. Ravsted er lokalby i den nordlige del af kommunen. Stednavnet Ravsted går formodentlig via det gammeldanske "rapæ" tilbage til det oldnordiske "hrapi" og betyder "stedet, hvor dværgbuske vokser". Og netop sådan så der formodentlig ud herinde midt på det, geologerne kalder Tinglev-sletten, da de første mennesker kom til egnen og bosatte sig her. Det ældste skriftstykke, der fortæller om Ravsteds eksistens, stammer fra 1298, dengang da byen hed "Raperhet".

Der er stadig synlige oldtidshøje omkring byerne i denne del af kommunen, ligesom der nord for Horns stadig er rester af den gamle oldtidsvej, der i tidernes morgen førte folk og fæ til Ribe. Horns hed oprindelig Hornset, som formentlig betyder sommergræsningen i Lundbækkens slynghjørne. Mange af de små byer i Ravsted sogn er anlagt langs oldtidsvejene.

Andre historiske spor

1. Den gamle Skole
er en smuk gammel bygning. Den ligger på sydsiden af Tinglev kirke og er bygget i 1786 som afløser for tidligere tiders skolebygning. I 1987 blev den gennemrestaureret og fungerer i dag som kirketjenerens kontor, mødelokale for menighedsrådet, konfirmandstue og ramme om kirkelige møder. Hvor længe, der har været skole i Tinglev, vides ikke med sikkerhed, men at den første registrerede lærer/degn formodentlig har været Nis Jürgensen og at Hans Küster var hans efterfølger fremgår af tidlige optegnelser over degnene i Tinglev. Sidstnævnte led druknedøden i 1659. Hvornår han var lærer ved Tinglev skole, ved man ikke, og man må gætte sig til, hvor længe og hvornår disse to første kendte degne var lærere i Tinglev.

2. Olgerdiget/Olmersvold
er to navne for samme forsvarsværk fra yngre romertid, og som formentlig udgjorde grænsen mellem Jydernes og Anglernes stammeområder. De ældste udgravede egepiller i anlægget er dateret tilbage til 200-300 år f.kr.

Olgerdiget eller Olmersvold nævnes første gang i litteraturen i 1768 og man mente dengang, at det oprindeligt havde strakt sig fra Urnehoved ved Uge i nord-øst til Gårdeby Mark. I følge gamle fortællinger skulle det strække sig helt til Husum i syd-vest, men dette er der ikke arkæologisk belæg for.

Arkæologiske undersøgelser foretaget af Haderslev Museum i vor tid, har imidlertid vist, at Olgerdiget bestod af forskellige afsnit - oprindelig adskilt af ufremkommelige sump- og engstrækninger - og at det strakte sig fra Urnehoved til Bjerndrup Mølleå ved Gårdeby og at det dels var anlagt som vold og dels som en grav. De i alt seks delstykker tegner en linie, der strækker sig fra Petersborg øst for Uge ind over Ligård nord for Uge Bæk, over Uge Mark ved Todsbøl bjerg, igennem engene syd for Uge og Lovtrup, over markerne mellem Almstrup bæk og Bredmose og endelig fra Tinglev Sø til Gårdeby Mark.

I 1768 kunne man stadig se rester af diget på Gårdeby Mark - i dag må man ty til gamle tegninger, et oversigtskort over Tinglev og omegn og fantasien for at kunne forestille sig forsvarsværkets forløb. Tinglev Kommune og Haderslev Museum arbejder på en model af de palisader, som oprindelig udgjorde forsvarsværkerne.

3. Den gamle smedje
på Hovedgaden 105, hører til blandt Tinglevs ældste huse, og er helt bestemt et kig værd. Smedjen er bygget i 1854 af smeden Jeremias Christensen på et stykke jord, han og hans kone fik i bryllupsgave af hendes bror, værten i gæstgiveriet fra 1804 ved kirken. Indtil for en årrække siden var "Kirkekroen" kro, men en del af den er i dag bygget om til lejligheder. Resten huser det tyske bibliotek.

I dag fungerer smedjens stuehus som ramme for en alternativ-klasse.
På smedjens gårdsplads står Jeremias Christensen ved sin ambolt, det vil sige der står en imponerende mandshøj træskulptur af ham. Den er skåret af Tinglevs træskærer Friedrich Grube, som er den eneste træskærer i Sønderjylland, der bruger motorsav, når han forvandler stammer og kævler til figurer.

Rundt om den gamle skole kan man i dag se en del af Grubes fantastiske skulpturer. Besøg udstillingen, nyd de fine detaljer - og bliv imponeret over, at de er skabt med motorsaven som værktøj.

4. Bjolderupstenen
er et stykke fortid med en noget speciel historie. Runestenen med påskriften "Ketil Urne ligger her" ligger i dag - igen - i Bjolderup Kirke. Den er det ældste historiske vidnesbyrd fra Bjolderup og stammer fra 1100-tallet. Ketil Urne er den første indbygger på Tinglevegnen, som vi har navn på. Han har formodentlig været en af kirkebyggerne, siden folkene fra Bjolderup huggede ham så flot en gravsten. Der er det specielle ved denne runesten, at dens runer vender den ene vej, mens udsmykningen vender den anden - hvorfor?, det finder I ud af, når I besøger Bjolderup kirke.

Her kan I også se Bjolderupstenen, der i dag er tilbage på sin plads i kirken, hvor den oprindeligt blev lagt. En tid tjente den som kirkens trappesten, så blev den flyttet ud på kirkediget og i 1841 blev den sågar solgt til Landesmuseum i Kiel, og var indtil for en årrække siden opstillet på Gottorp Museum. I 150året for Schleswigsche Museen fik Bjolderup kirke stenen tilbage.

6. Urnehoved Tingsted
Urnehoved Tingsted har været i brug fra ca. år 1074 og frem til 1523. Her mødtes kongen eller hans udsendinge med undersåtterne for at drøfte tidens problemer.

Dets helt nøjagtige placering er det ikke muligt at bestemme, for dengang måtte man tage hensyn til vejr og vind, når man mødtes på tinge. Vi ved dog, at det har ligget ved Hærvejen i området ved Uge og Bolderslev.
Urnehoved Mindelund ved Oksevejen lader os snuse lidt til historien. Den blev anlagt 1946-48 og her ridses historien op. Tag selv ud og læs inskriptionerne på stenene i mindelunden og fornem historiens vingesus, mens I forestiller jer, hvordan det må have været, at ordne statsaffærer under åben himmel.

Læs mere om Urnehoved.

7. Povls Bro
er endnu et levn fra gamle dage, som fortæller os om vore forfædres tekniske kunnen. Den ligger ved Oksevejen og fører over Bjerndrup Mølleå, hvor der oprindeligt var et vadested.
Den smukke gamle bro stammer fra 1744.

8. Store Jyndevad Mølle
I idylliske omgivelser i landsbyen Store Jyndevad ligger Jyndevad Mølle. Bygningerne er opført i 1896, men møllens historie går helt tilbage til 1230, da munkene fra Løgum Kloster opførte møllen på sydsiden af åen. I sin tid var den Kongelig Korn- og Valsemølle, ligesom der i nyere tid har været produceret strøm. Mølledammen stammer fra 1357 og blev anlagt for at munkene, som ikke spiste kød, kunne drive fiskebrug her.
I det 17. århundrede byggedes stemmeværket, for at enge og græsmarker kunne overrisles.

9. Galgehøj
Til egnens historie hører ikke kun oldtidsminder, betydningsfulde stednavne og historier om konger og kirkebyggere. Et makabert spor af historien kan egnen også byde på: nemlig en galgehøj, et henrettelsessted ved Bredevad. Og Galgehøj blev skam helt frem til 1800 benyttet som henrettelsessted. Vejnavne som Galgebrostene og Galgehøjvej vidner også om stedets barske historie.

10. Stormsgårde Museum
Det lille, men veludstyrede museum indbyder voksne og børn til at gå på opdagelse i 100 års sønderjydsk landbrugshistorie. I en smukt restaureret gammel staldbygning i Stormsgårde har ægteparret Bargum udstillet deres private samling af landbrugsog husholdningsredskaber fra flere generationer. Foruden sjove husholdningsredskaber, hvis formål vi i dag ikke længere husker, og landbrugsredskaber, som vidner om tidligere tiders hårde slid på landet, huser det lille private museum også en komplet stue fra oldemors tid.

Museet er et besøg værd, og det er sjovt, at prøve at gætte sig til, hvad det ene eller andet redskab har været brugt til.

Stormsgårdsvej 45
Havsted
6372 Bylderup Bov
Telefon +45 7464 7461



Senest redigeret af webredaktør den 30-05-2012

Turistbureauer

Aabenraa Turistbureau
Storegade 30
6200 Aabenraa
Tlf.: 74 62 35 00
Hjemmeside: www.visitaabenraa.dk


Kruså Turistbureau
Flensborgvej 11
6340 Kruså
Tlf.: 74 67 21 71
Hjemmeside: www.visitkrusaa.dk
Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies CVR-nr. 29189854
skybrud.dk
.