Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Kommunikation

Kommunikation med mennesker med demens vanskeliggøres af deres demenssymptomer og stiller særlige krav. Her kan du læse om og få gode råd til, hvordan man kan kommunikere med en med demens.

Indhold

    Kommunikationen er præget af, at personen med demens både kan have svært ved at opfatte og forstå og svært ved at udtrykke sig.

    Kommunikation går to veje, og det er derfor vigtigt, at man forsøger at forstå personen med demens' budskaber - bl.a. ved at praktisere aktiv lytning. Kommunikationsevner, motivation og personligt overskud er derfor også af betydning for en vellykket kommunikation.

     10 gode råd om kommunikation

    1. øjenkontakt og den andens opmærksomhed, før du begynder at tale.
    2. Reducer støj i omgivelserne, fx sluk for fjernsynet.
    3. Formuler dig konkret og enkelt og undgå ironi og metaforer.
    4. Stil ét spørgsmål af gangen og vent på svar – vær tålmodig og giv tid.
    5. Stil afgrænsede spørgsmål, fx ”Vil du have de blå eller brune bukser på?”
    6. Sig hvad du gør og tal om det, der sker her og nu. Undgå at korrigere.
    7. Fortæl hvad personen skal gøre i stedet for, hvad personen ikke skal gøre.
    8. Brug dit kropssprog til at understøtte dine ord og handlinger fx pege på kaffekande, imens du beder om kaffekanden.
    9. Hvis det er vanskeligt for personen at udtrykke sig, så lyt efter stikord, som kan lede dig på hen til, hvad samtalen kunne handle om. Er han eller hun tilbage i fortiden, så bliv i det og få jer en snak om dengang.
    10. Hvis personen bliver frustreret eller irriteret, så skift emne eller tag en pause.

     
    Du kan læse mere om kommunikation i pjecen "Når kommunikationen svigter" fra det Nationale Videnscenter for Demens

    Har du spørgsmål om kommunikation - generelt eller i konkrete sammenhænge - kan du kontakte Tale-Høre-Syn på tlf. 7376 6000 (kl. 8.30 - 12 alle hverdage) eller mail: THS@aabenraa.dk

    10 videoer om kommunikation

    Alzheimerforeningen har udviklet 10 videoer om kommunikation. Formålet er at give inspiration til nye handlemuligheder, der kan skabe større trivsel i hverdagen for både dig og dine kære.

    Klik her for at se videoerne.