Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Reduktion af antipsykotisk medicin

Praksisnær kompetenceudvikle til medarbejdere på kommunes plejehjem.
AFLSUTTET

Indhold

    Aabenraa kommune har fra Socialstyrelsen modtaget midler til et nyt projekt ”Reduktion af antipsykotisk medicin på plejehjem i Aabenraa Kommune”. Formålet med projektet er at styrke den neuropædagogiske tilgang samt kompetenceudvikle i forhold til brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på kommunes plejehjem.

    Kernen i projektet er praksisnær supervision. Supervisionen foregår ude på den enkelte arbejdsplads/plejehjem af en i projektet ansat Praksisnærkonsulent med udvidet neuropsykologisk viden. Praksisnærkonsulenten tager afsæt i kommunes neuropædagogiske kurser (særligt i forhold til personcentreret omsorg) samt en praksisnær tilgang til læring og udvikling som bygger på aktionslæring. Med en aktionslærende tilgang kan konsulenten igangsætte forandringsprocesser der tager afsæt i lokale udfordringer og behov. Formålet med supervisionen er dermed også at give den enkelte medarbejder viden om egne reaktioner og handlemuligheder.

    Ud over supervision til den enkelte medarbejder/medarbejdergruppe, vil der i projektet også blive afholdt temadage og foredrag. Formålet med temadagene er, at deltagerne får viden om virkning og bivirkninger af antipsykotisk medicin. Formålet med foredragene er, at give medarbejderne en introduktion eller opfølgning på neuropædagogik.

    Aabenraa Kommune samarbejder i forbindelse med afholdelse af temadagene med Nationalt Videnscenter for Demens. Nationalt Videnscenter for Demens bidrager med deres faglige viden om antipsykotisk medicin og demens. Herved medvirker de til at give medarbejderne en fælles faglig forståelse. Det er målet at medarbejderne får mere viden, og at denne viden skaber en større forståelse for årsagen til implementering af nye tiltag til nedbringelse af antipsykotisk medicin.

    Dette projekt understøtter kommunens mål om at reducere brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens. Se evt. Aabenraa Kommunes demensstrategi ved at klikke her.

    Målet er sat, fordi forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens er for højt. Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler. Alligevel får 20 % borgerne med demens i Danmark antipsykotisk medicin.

    I Aabenraa Kommune fik næsten 30 % af beboerne på plejehjemmene antipsykotisk medicin inden projekt ”Reduktion af antipsykotisk medicin på plejehjem” startede. Det overordnede mål i projektet er, at antallet af beboere på plejehjem, der modtager antipsykotisk medicin i 1. kvartal 2023 er faldet med 25 % sammenlignet med 1. kvartal 2021.

    Vi håber på at projektets indsatser medvirke til, at forbruget af antipyskotisk medicin nedsættes og at mennesker med demens får den bedst mulige behandling og pleje samt øget livskvalitet og selvbestemmelse.

    Kort om projektet

    Økonomi: 1.512.082 kr. puljemidler fra Socialstyrelsen
    Projektperiode: Fra december 2021 til maj 2023.