Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Viden om demens

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.

Indhold

    Fordeling af demenssygdomme er følgende: 62% alzheimer, 17% vaskulær, 10% Blandet Alzheimer og vaskulær, 4% Lewy Body, 2% Frontotemporal, 2% Parkinson med demens, 3% Andet.

    Som det ses af illustrationen er alzheimers sygdom langt den hyppigste demenssygdom, men mange andre sygdomme kan være årsag til demens. Sygdommene har forskellige symptomer alt efter, hvor i hjernen, de opstår, og det er forskelligt, i hvilken rækkefølge demenssymptomerne kommer. Derudover er der andre individuelle faktorer, der er afgørende for det sygdomsforløb, den enkelte oplever.

    Man kan derfor heller ikke forvente, at alle personer med demens får det samme sygdomsforløb - heller ikke selv om det er samme sygdom, der forårsager demens.

    På Nationalt Videnscenter for Demens har man udarbejdet en lang række fakta-ark om de enkelte sygdomme.
    OBS! Der findes også fakta-ark på engelsk, tyrkisk, urdu og mange andre sprog.

    Hvis du har specifikke spørgsmål om demens, er du meget velkommen til at kontakte Aabenraa Kommunes demenskoordinatorer.