Merudgifter

Hvis du har varigt nedsat funktionsevne, har du mulighed for at søge om tilskud til dækning af de merudgifter, det medfører.

Hvem kan søge?

Reglerne om dækning af merudgifter gælder for:

  • personer mellem det fyldte 18 år og folkepensionsalderen
  • personer der er tilkendt invaliditetsydelse
  • personer der har opsat folkepension jf. Lov om Social Pension

Hvordan søger jeg?

Du skal udfylde og indsende ansøgningsskema om merudgiftsydelse, som du finder på denne side. Det udfyldte skema skal sendes digitalt eller til:

Aabenraa Kommune
Visitation & Understøttelse
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

Hvordan behandles min ansøgning?

Kommunen kontakter dig for at afdække, hvordan funktionsnedsættelsen påvirker din hverdag.

Kommunens vurdering baseres på en særlig sagsbehandlingsmetode: ”Voksenudredningsmetoden”. Denne metode anvendes dog ikke, hvis funktionsevnen er åbenlyst nedsat eller funktionsnedsættelsen er ubetydelig.

Du skal forklare – og dokumentere – at du har et varigt fysisk eller psykisk handicap eller en varig sygdom.

Du skal forklare – evt. dokumentere – at du har merudgifter som følge af dit handicap eller din sygdom.

Tilskuddets størrelse

Din merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse. 

Det er et krav for at få udbetalt tilskud, at merudgifterne overstiger 6.888 kr. pr. år. (2022)

Din bevilling skal følges op årligt. Det sker i samarbejde med din sagsbehandler, hvor det bliver fastlagt, om der fortsat er grundlag for ydelsen.

Kontaktinfo

Visitation & Understøttelse

Telefon: 7376 7676

Telefontid:
Mandag-fredag kl. 8-13 (onsdag er der lukket)

Alle medarbejdere i Visitation & Understøttelse har personlig træffetid dagligt fra 8.30-9.30 (onsdag lukket)

 

Hvis du ikke har mulighed for at kontakte Team borgerindgang i telefontiden, er du velkommen til at kontakte os på mail til:
teamborgerindgang@aabenraa.dk. Så vil vi svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest på førstkommende hverdag.

Postadresse:

Visitation & Understøttelse
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa