Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Specialkonsulent i hjerneskade

Aabenraa Kommune har en specialkonsulent i hjerneskade, der fungerer som borgerens kontakt og vejviser i kommunen

Indhold

    At blive ramt af en skade på hjernen er svært for både den ramte og de pårørende. Det betyder ofte en ændret hverdag.

    Det kan være svært at gennemskue, hvilke tilbud der er, og i hvilken rækkefølge tilbuddene skal komme i forhold til din aktuelle situation.

    Råd og vejledning

    Specialkonsulenten tilbyder dig og dine pårørende råd og vejledning i forhold til tilbud i kommunen, samt hjælp til forståelse og mestring af diverse problematikker i forbindelse med skaden.

    Hvem kan benytte sig af tilbuddet

    Borgere bosat i Aabenraa Kommune over 18 år, som har pådraget sig en skade på hjernen som følge af:

    • Blodprop i hjernen
    • Hjerneblødning
    • Hovedtraume (trafikuheld, fald, slag eller andet hvor hovedet beskadiges af ydre faktorer)
    • Hjernerystelse
    • Forskellige betændelsestilstande i hjernen
    • Iltmangel (i forbindelse med drukning, røgforgiftning eller genoplivning efter hjertestop)
    • Godartede svulster i hjernen

    Hvordan kommer jeg i kontakt med specialkonsulenten?

    • Hospitalet kan kontakte neurokonsulenten i forbindelse med udskrivelse
    • Du kan selv henvende dig
    • Dine pårørende kan tage kontakt
    • Egen læge kan rette henvendelse

    Fagfolk, du er i kontakt med, kan sætte sig i forbindelse med specialkonsulenten