Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Sansestimulerende hjælpemiddel

Sansestimulerende hjælpemidler kan være relevante, hvis du f.eks. oplever uro, angst, mangel på søvn, koncentrationsbesvær, usikker kropsbevidsthed, motorisk uro eller rumretningsforstyrrelser.

Indhold

    ANSØGNING OM SANSESTIMULERENDE HJÆLPEMIDLER

    Hvem kan søge?

    Du kan søge om sansestimulerende hjælpemidler, hvis du har en eller flere sanser, der ikke fungerer, eller hvis du pga. en funktionsnedsættelse ikke får stimuleret dine sanser optimalt i dagligdagen. De kan også være relevante for dig, der på trods af intakte sanser og intakt fysisk formåen, har problemer med bearbejdning af sanseindtryk i hjernen.

    Du skal være opmærksom på, at du kun kan få bevilliget støtte til et sansestimulerende hjælpemiddel, hvis alle andre løsninger inkl. medicinsk behandling er afprøvet og ikke har kunnet afhjælpe dine udfordringer. Der kan ikke gives hjælpemidler til behandling og træning. Hjælpemidler bevilges, når de kan kompensere for følgerne af en nedsat funktionsevne.

    Du skal også være opmærksom på at der er sket en ændring i serviceniveauet, hvilket betyder at tyngdedyner op til 9 kg, nogle kugle- og kædedyner i dag anses som sædvanligt indbo. Det betyder at det er noget man selv skal anskaffe sig. I HjælpemiddelHuset vil vi gerne være behjælpelige med råd og vejledning inden et køb.

    Hvad kan sansestimulerende hjælpemidler afhjælpe?

    Angst, depression, autisme, ADHD, erhvervet hjerneskade, fysisk og psykisk udviklingshæmning, demens og døvblindhed er eksempler på diagnoser og funktionsnedsættelser, der på forskellige måder kan give sanseproblemer, der bl.a. kan komme til udtryk ved:

    • ubehag ved berøring
    • hyperaktivitet
    • motorisk uro
    • passivitet eller tilbageholdes ved deltagelse i aktiviteter
    • benyttet af bevægelse
    • øget muskelspænding
    • angst
    • udadreagerende eller selvstimulerende adfærd
    • nedsat koncentrationsevne og / eller nedsat hukommelse

    Sådan søger du om sansestimulerende hjælpemidler

    For at søge om sansestimulerende hjælpemidler, skal du udfylde ansøgningsskemaet via selvbetjening på denne side.

    Hvis du søger som pårørende vælger du, ved at logge ind via selvbetjeningen med dit eget Nem ID og derefter udfylde ansøgningsskemaet på vegne af ansøgeren.

    Hvis du søger som fagperson og borger ikke har NEM ID, kan du gøre brug af ansøgningsskemaet, som du finder i bunden af denne side.
    Når du har udfyldt dette skema, skal du sende det til:

    HjælpemiddelHuset
    Brunde Øst 10
    6232 Rødekro

    eller til mail HjaelpemiddelHuset@aabenraa.dk