Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Småbyggeri uden tilladelse

Pr. 1. juli 2017 gælder der nye regler for ansøgning om tilladelse til opførelse af byggeri. Som udgangspunkt skal der ikke længere søges tilladelse hos kommunen for at opføre garager, carporte, udhuse og lignende bygninger, når alle småbygningerne på grunden tilsammen har et areal på højst 50 m². Bygningerne skal stadig registreres i BBR.

Indhold

    Din bygning skal dog stadig leve op til de samme regler som tidligere. Derfor bør du følge denne guide når du vil i gang med at bygge:

    1. Gennemgå regler om bygning op imod skel, højde, længde, spildevand, materialer, hvor stor en andel af din grund, der må være bebygget mm.
    2. Undersøg om der er en lokalplan eller tinglyste dokumenter på din ejendom, og om det har betydning for dit byggeri
    3. Læs Vejledning for småbyggeri under 50 m²
    4. Snak med dine naboer om dine byggeplaner; hvad du vil bygge og hvor
    5. Kontakt Team Byg på mail eller tlf. 7376 7617 og fortæl om dine byggeplaner
    6. Gå i gang med at bygge
    7. Sørg for, at dit nye småbyggeri registreres i Bygnings- og Boligregisteret (BBR)