KIJOS

KIJOS (Kommunal Investeringsstrategi for Jobafklaringsforløb og Sygedagpenge) skaber job og uddannelse til sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb.

 

Byrådet i Aabenraa Kommune har i 2019 investeret 16,7 millioner kroner i en fire-årig strategi, der skal forbedre kommunens hjælp til sygemeldte borgere.

Strategiens målsætning er at reducere alle sygemeldinger med gennemsnitligt én uge. 

Der er tre grunde til, at byrådet investerer i KIJOS: 

  • Sygemeldte borgere får en mere individuel sagsbehandling med en mere håndholdt indsats når det er nødvendigt således at byrådets ønske om Det Gode Liv for borgerne imødekommes endnu mere end tidligere.
  • Virksomhederne får gavn af, at deres sygemeldte medarbejdere hurtigere vil kunne vende tilbage og at arbejdsstyrken generelt er større og mere stabil, når de skal rekruttere arbejdskraft.
  • Kommunen sparer udgifter til at forsørge borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb.

I medfør af KIJOS får Jobcenteret mulighed for at implementere en række forbedringer i sagsbehandlingen overfor de sygemeldte borgere.

Læs mere om indholdet i KIJOS.