Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Skovrejsning

Læs mere om Skovrejsning i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Anmeldelse af skovrejsning

    Du skal anmelde al plantning af skov på over 0,5 ha til Aabenraa Kommune på et særligt skema. Samme skema benyttes ved ansøgning om tilladelse til at plante skov i områder, hvor skovplantning er uønsket.

    VVM-screning af skovrejsning

    Skovrejsning skal også screenes i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Ansøgningsskema indsendes sammen med anmeldelsen af skovrejsning til kommunen.

    Undtagelse for anmeldelse

    Du skal ikke anmelde genplantning efter hugst af eksisterende skovarealer.

    Vi svarer på anmeldelser indenfor 4 uger

    Kommunen svarer på anmeldelser af skovrejsning indenfor 4 uger. Der er ingen frist for behandling af ansøgning om tilladelse til skovrejsning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

    Skovrejsningsområder

    I kommuneplanen kan du se de områder, hvor skovrejsning i særlig grad er ønsket. Områderne kaldes skovrejsningsområder. Der kan dog være arealer indenfor de udpegende skovrejsningsområder, hvor der ikke må plantes skov af andre årsager. Det kunne f.eks. være beskyttede naturarealer eller indenfor åbeskyttelseslinjer.

    Kort over skovrejsningsområder


    Vis større kort

    Områder, hvor skovrejsning er uønsket

    I kommuneplanen er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er områder, hvor der f.eks. skal ske byudvikling, indvinding af grus eller, hvor særlige natur- og landskabsværdier ønskes bevaret. I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke uden tilladelse plantes skov.  

    Ansøgning om tilskud til skovrejsning

    Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning. Det er en national strategi, at skovarealet skal fordobles i løbet af én skovgeneration (ca. 70 år). Søg tilskud til privat skovrejsning via Landbrugsstyrelsens hjemmeside (søg efter ”Privat skovrejsning”).