Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Kommunerne er forpligtede til at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som skal beskytte grundvand til drikkevandsformål på langt sigt.

Indhold

    Aabenraa Kommunes indsatsplaner består af en fælles hovedplan samt 8 indsatsplaner. Hver indsatsplan vedrører et indsatsområde, som er udpeget og kortlagt af Miljøstyrelsen.

    Planerne finder du nederst på denne side.

    Hovedplanen indeholder generelle retningslinjer og handlinger, som vil få indflydelse på f.eks. kommunens administration og udstedelse af tilladelser, anlægsarbejde, prioritering af oprensning af forurenede grunde.

    De 8 indsatsplaner indeholder specifikke indsatser for de enkelte vandværker.

    Beskyttelsesbehov og nødvendige indsatser er vurderet ud fra blandt andet arealanvendelse, kortlagte jordforureninger, geologi, grundvandets kemi og alder, vandværkets indvindingsboring(er), nødforbindelser til andre vandværker. Indsatserne er listet i en oversigtstabel (aktionsplan) sidst i afsnittet for hvert vandværk.

    Indsatserne varierer afhængigt af det vurderede beskyttelsesbehov og omfatter blandt andet følgende indsatser:

    • Afklaring af de forsyningsmæssige forhold (behovet for nye boringer, nødforbindelser med videre)
    • Informationskampagner om begrænsning af pesticidforbrug over for borgere og erhverv
    • Gennemgang af vandværkets kontrolprogram for analyser af grundvand og drikkevand
    • Genberegning af BNBO og indvindingsopland (IOL), såfremt indvindingstilladelsen er ændret
    • Indgåelse af aftaler om pesticidfri drift, i tilfælde af mulig erhvervsmæssig brug af pesticider (erhvervsområder, landbrug og skovbrug med videre)

    For hvert vandværk er der en kort beskrivelse af vandværket, en gennemgang og vurdering af beskyttelsesbehovet inden for vandværkets boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsopland (IOL) samt en oversigt over de nødvendige indsatser (”aktionsplan”), som skal gennemføres af kommunen, vandværkerne eller Region Syddanmark. For hver indsats fremgår oplysninger om ansvarlige aktører, forventet tidshorisont og uddybning af indsatsen. Hver indsatsplan indeholder desuden et bilag med et BNBO-datablad samt en ordforklaring.

    Berørte parter som vandværkerne, Region Syddanmark, Arwos og Koordinationsforum har været inddraget i udarbejdelsen af planerne. Hvor indsatsområderne rækker ind i andre kommuner, har også disse været involverede. Indsatsplanerne har været i offentlig høring i 12 uger, deriblandt ved berørte myndigheder.

    Koordinationsforum er et rådgivende udvalg bestående af Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder Kommuner, formanden for kommunernes vandråd (DANVA), Styrelsen for Patientsikkerhed, Landbrugsorganisationerne, Naturstyrelsen Sønderjylland og Miljøstyrelsen.