Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Sejlads

Offentligheden må kun sejle på Sønderå og Grønå. Her er der til gengæld indrettet faciliteter med skiltning og broer til isætning og ophaling.
Man skal kunne komme lovligt ud til vandløbene fra offentlig vej eller offentlige arealer.

Der er muligheder for at leje kanoer til sejlads på de to vandløb.

Indhold

    I Aabenraa Kommune er det tilladt for offentligheden at sejle på Grønå og Sønderå. De to vandløb er en del af Sønderjyllands største vandløbssystem, Vidå systemet, som munder ud i Vadehavet mod vest ved Højer.

    Grønå og Sønderå slynger sig gennem nogle utroligt smukke ådale, som danner rammen om nogle gode natur- og landskabsoplevelser.

    Adgang

    Vandløbet og dets brinker ejes af lodsejerne. Man skal derfor kunne komme lovligt ud til vandløbene ved isætnings- og optagningsstederne.

    Man må også kun gå i land på disse steder.

    Kanoudlejning

    Aabenraa Kommune har sammen med Haderslev og Tønder Kommuner udstedt et antal udlejningstilladelser til kanoudlejere, som har eneret på udlejning.

    Kig i folderen

    Mulighederne for kanosejlads i hele Sønderjylland er mere detaljeret beskrevet i folderen ”Sejle ned ad åen - i Sønderjylland”.