Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Dyr i byzone

Bor du i byzone eller andre områder, der er udlagt til beboelser, har du bl.a. mulighed for at holde et mindre hønsehold under forudsætning af, at det ikke generer andre, og at det ikke forurener.

I byzone- og sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet erhverv, er det tilladt at holde følgende husdyrhold eller andre dyrehold af tilsvarende størrelse:

  • Op til 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
  • Op til 30 høns

I Aabenraa Kommune er det som udgangspunkt kun tilladt at holde hunde og høns eller andet fjerkræ af samme størrelse som høns (ænder, duer m.v.) indenfor områderne.

Aabenraa Kommune har vedtaget Regulativ for fjerkræhold, hvor du kan læse om reglerne for indretning og drift af fjerkræhold.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde svin, kvæg, får, geder og heste indenfor områderne. Du kan dog henvende dig til kommunen for at høre om mulighederne for at søge om dispensation. 

Du kan finde mere information på retsinfo.dk i Miljøaktivitetsbekendtgørelsen og i Husdyrgodkendelsesloven.

På kortet herunder kan du se, hvilken områdetype du bor i. 


Vis større kort

Ofte stillede spørgsmål

  • Ved ordet ”høns” forstås både høner, haner og kyllinger, og det omfatter alle hønsefugle.

  • Eventuelle støjgener fra fjerkræholdet skal begrænses ved at holde fuglene inde i et mørklagt hus fra kl. 22.00 om aftenen til 07.00 om morgenen – lørdage, søndage og helligdage dog til kl. 08.00 om morgenen.

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer

Borgerservice - bestil tid