Regnvand

Afledning af regnvand kan ske på flere måder.

Hvis du bor i et kloakeret område skal du som udgangspunkt aflede til det offentlige kloaknet.

Du kan få lov til at aflede regnvandet lokalt – eksempelvis ved at nedsive det i en faskine eller et regnvandsbed.

Afledning af regnvand til det offentlige kloaknet

Du har som udgangspunkt en ret og en pligt til at aflede dit regnvand til det offentlige kloaknet. Du må dog ikke aflede overfladevandet til en såkaldt spildevandskloak (se Ordforklaringen).

Du kan se hvilken type kloak, der løber forbi dit hus på kommunens kort.

Lokal afledning af regnvand

Du kan også aflede dit regnvand på din egen grund. Det vigtigste du skal huske på er, at det ikke må give anledning til gener for dig selv og din bolig, eller din nabo – hvem end det er.

Du skal sørge for at dit nedsivningsanlæg er stort nok til at klare de større regnskyl. Du kan få hjælp til dimensionering af et nedsivningsanlæg på organisationen LAR i Danmark

Retningslinier for nedsivning af regnvand

Nedsivningsanlægget skal overholde følgende afstandskrav uanset om der kræves tilladelse eller ej:

  • Nabo og vej skel - 2 meter
  • Bygninger med beboelse - 5 meter
  • Øvrige bygninger - 2 meter
  • Drikkevandsboring - 25 meter
  • Naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 - 25 meter
  • Nedsivningsanlæg til spildevand - 25 meter
  • Jordvarmeslanger - 5 meter 
  • Isolerede jordvarmeslanger - 2 meter

Bemærk

Hvis du vil nedsive regnvand, der tidligere har været afledt til den offentlige kloak, skal en autoriseret kloakmester stå for afkoblingen og afpropningen af den eksisterende kloak. Du må gerne selv etablere selve nedsivningsanlægget.

Omfangsdræn

Du må kun udlede vand fra omfangsdræn til en separat regnvandsledning. Du skal anmelde udledningen til spildevandsmyndigheden, som vil informere Arwos, der ejer det offentlige kloaknet.

Skal jeg søge tilladelse til at nedsive mit regnvand?

Hvis arealet er over 250 m2, skal du søge tilladelse på Byg & Miljø

Hvis arealet er under 250 m2, skal du ikke søge tilladelse, og du får heller ikke en formel tilladelse. Du skal dog sende en detaljeret tegning, der beskriver dit projekt, til spildevand@aabenraa.dk.

Udledning af regnvand til vandløb, søer eller lignende

Aabenraa Kommune anbefaler ikke, at udlede regnvand til vandløb eller søer. Det er af hensyn til recipientens kapacitet, og for at undgå for mange punktudledninger i øvrigt. Hvis du bor i et kloakeret område vil Aabenraa Kommune normalt ikke give tilladelse til at udlede regnvand til en recipient.

Hvis du ønsker at udlede regnvand fra dit hus til en recipient, skal du søge om tilladelse via Byg og Miljø.

Ofte stillede spørgsmål

  • Et hulrum i jorden, hvor man kan opsamle regnvand, der efterfølgende siver ned i jorden.

  • Husspildevand er alt spildevand, fra toiletter, bad, køkkener og bryggerser.

  • Kun husspildevandet ledes til renseanlæg. Regnvand skal afledes lokalt, eksempelvis ved nedsivning.