Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Indskudslån

Du har mulighed for at søge kommunen om et indskudslån til en lejlighed (i en boligforening), hvis du er nødsaget til at flytte og ikke selv har midlerne.

Kan jeg få lån til beboerindskud?

Du kan søge kommunen om lån til beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig.

Det er et krav, at boligen er opført og taget i brug efter den 1. april 1964.

Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Du kan ikke søge om lån, hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken.

Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ’pligtlån’ – hvis din husstands indkomst ligger under en bestemt grænse:

  • Hvis du flytter i en lejlighed: Din husstands samlede indkomst ved indflytning må ikke overstige 236.452 kr.  om året. Hvis der er børn i din husstand, forhøjes dette beløb med 41.400 kr. for hvert barn til og med fire børn.
  • Hvis du flytter i et enkeltværelse: Din husstands samlede indkomst ved indflytningen må ikke overstige 160.159 kr. om året. Hvis der er børn i din husstand, forhøjes dette beløb med og 41.400 kr. for hvert barn til og med fire børn.

Ud over almene boliger kan der ydes lån til nogle nærmere bestemte boligtyper til ældre og handicappede. Der er endvidere en række særlige regler for bl.a. flygtninge og for unge uddannelsessøgende i almene boliger, der bor i en fælles lejlighed. Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om lån til beboerindskud.

Hvor meget kan jeg få i lån til beboerindskud?

Lånet er til hele beboerindskuddet.

Hvem kan forvente at få afslag på sin ansøgning om lån?

Kommunen kan give afslag på din ansøgning om lån til beboerindskud, selvom din husstands indkomst ligger under grænsen. Det kan ske i forskellige tilfælde:

  • Efter kommunens samlede vurdering har du ikke behov for lånet. Dette vil typisk være tilfældet, hvis du har tilstrækkelig formue til at betale indskuddet, eller hvis din indtægt kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen. Et andet eksempel er, hvis du allerede bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde.
  • Lejen overstiger halvdelen af din husstandsindkomst.
  • Du har ikke afviklet gæld på et tidligere beboerindskudslån. Det er dog særlige tilfælde, hvor du alligevel ikke skal have afslag, selv om du ikke har afviklet gælden.

Kontakt Borgerservice for yderligere oplysninger.

 

Kontaktinfo

Borgerservice

Telefon: 7376 7676
Mail: Post.borgerservice@aabenraa.dk

Åbningstider:
Mandag-onsdag kl. 10-15
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl.10-14

Telefontider:
Mandag-onsdag kl. 8-16
Torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-14

Bemærk, at borgerservice i Bov har lukket om onsdagen for personlig henvendelse.

 

 

 

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer

Borgerservice - bestil tid