Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Kørsel af tilskadekomne

Du kan søge om kørsel, hvis dit barn er kommet til skade.

Indhold

    Du har mulighed for at søge kortvarig kørsel til og fra skole, hvis dit barn har brækket benet eller lignende.

    Ved kortvarig sygdom (f.eks. brækket ben) kan elever fra folkeskoler og ungdomsuddannelser søge befordring, hvis eleven ikke ved egen hjælp kan komme i skole. Der skal altid vedlægges lægelig dokumentation herfor.

    Transporten vil foregå med Flextrafik. Transporten omfatter kun kørsel mellem bopæl og skole.

    Ansøg om kørsel

    For at ansøge om kørsel pga. sygdom eller tilskadekomst skal du udfylde ansøgningsskemaet via nedenstående link. Vær opmærksom på, at er det vigtigt, at der skal vedlægges lægelig dokumentation både for sygdom/skade og forventet periode for kørselsbehovet. Bemærk, at Aabenraa Kommune ikke betaler for udfærdigelse af evt. lægeattest. Opkræver lægen betaling for en sådan, skal eleven selv afholde denne udgift.

    Visitationsskema til befordring for tilskadekomne skoleelever

    Når Aabenraa Kommune har behandlet din ansøgning, modtager du en skriftlig afgørelse med digital post eller brev.

    Hvis du er i tvivl om, hvordan du ansøger, eller har spørgsmål, kan du henvende dig telefonisk på tlf. 73767789.

    Ydelsen dækker ikke

    Kørsel til videregående uddannelser, sygehus, læge mm. indgår ikke i ydelsen.

    Sagsbehandlingstid

    Som udgangspunkt bestræber Aabenraa Kommune sig på en så hurtig sagsbehandling som muligt. Sagsbehandlingstiden er typisk inden for fem hverdage.