Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Pas til børn og unge under 18 år

Børn skal altid være med, når de skal have pas – uanset alder.

OBS! I Borgerservice kan vi ikke tage foto af børn under 4 år.
Medbring derfor selv foto.

    Selvbetjening

    Pas (dansk)

    Barnets første pas

    Når du ansøger om pas til dit barn, skal barnet være tilstede. 

    Hvis dit barn skal have udstedt sit første pas, skal I medbringe den originale fødselsattest/navneattest (hvis født i Sønderjylland) eller fødselsattest/dåbsattest.

    I skal også medbringe en udfyldt ansøgning med begge forældres underskrift (hvis der er fælles forældremyndighed).

    Ansøgning om dansk pas/Forældresamtykke

    Start med at vælge: Start uden NemID hvis barnet er under 15 år
    Er barnet fyldt 15 år og har NemID, vælges: Start med NemID

    Begge forældre skal underskrive samtykkeerklæringen på pasansøgningen ved førstegangsudstedelse og fornyelse af pas, hvis der er fælles forældremyndighed.

    Hvis begge forældre møder op sammen med barnet, behøver I ikke medbringe en udfyldt ansøgning. I underskriver i stedet samtykkeerklæringen i Borgerservice.

    Fornyelse af pas

    Hvis dit barn skal have fornyet sit pas, skal du medbringe det gamle pas. Er passet bortkommet, skal du medbringe fødselsattest/navneattest (hvis født i Sønderjylland) eller fødselsattest/dåbsattest. 

    Begge forældre skal underskrive erklæring om bortkommet pas.

    Erklæring om bortkommet pas

    Ansøgning om dansk pas/samtykkeerklæring

    Hvis begge forældre møder op sammen med barnet, behøver I ikke medbringe en udfyldt ansøgning eller erklæring om bortkommet pas. I skriver i stedet under i Borgerservice. 

    Foto

    Er barnet over 4 år, kan I få taget foto i Borgerservice i Aabenraa. Det koster 130 kr.

    I Bov skal du selv medbringe foto.

    Du skal dog være opmærksom på, at dit foto skal opfylde en række krav. Se højre spalte.

    Pris

      0-12 år: 115 kr.
    12-18 år: 142 kr.

    Vi foretrækker at du betaler med kort. (VISA, Dankort, JCB, VisaElectron, MasterCard eller Maestro)

     Ny fødselsattest

    Hvis du har mistet din originale fødselsattest, kan du bestille en ny via www.personregistrering.dk.

    Det kan tage op til 14 dage før du modtager det nye pas

    Kontaktinfo

    Borgerservice

    Telefon: 7376 7676
    Mail: Post.borgerservice@aabenraa.dk

    Åbningstider:
    Mandag-onsdag kl. 10-15
    Torsdag kl. 10-17
    Fredag kl.10-14

    Telefontider:
    Mandag-onsdag kl. 8-16
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag kl. 8-14

    Bemærk, at borgerservice i Bov har lukket om onsdagen for personlig henvendelse.

     

     

    Fandt du siden nyttig?

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer