Status på COVID-19

Opdateret 13.09.2022
I uge 37 har Styrelsen for Patientsikkerhed udsendt invitationer til COVID-19-vaccination til alle borgere over 85 år, som bor i eget hjem. Borgeren skal selv booke tid til vaccination enten ved telefonisk at ringe til Region Syddanmark eller ved at booke en tid i en selvbetjeningsløsning på Regions Syddanmarks hjemmeside. Du kan læse mere om booking af ledige vaccinationstider ved at klikke her.
Her på siderne kan du også læse mere om særlige forhold vedrørende transport til og fra vaccinationsstedet her på siderne, lige som du løbende kan følge med i Region Syddanmarks åbningstider på test- og vaccinationscentre.
Opdateret 29.06.2022
Regeringen har præsenteret en plan for resten af 2022 vedr. håndteringen af stigende COVID-19-smitte. Konkret betyder det en mulighed for vaccination af alle danskere over 50 år. På plejehjem og for særligt sårbare borgere iværksættes indsatsen i september, mens den for øvrige borgere iværksættes i oktober.
For plejepersonale i Danmark iværksættes i løbet af sommeren to ugentlige selvtest, mens der senere på året iværksættes PCR-test hver 14. dag af samme målgruppe.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om vaccination, at blive hjemme ved symptomer, holde afstand, lufte ud og vaske hænder gælder stadig – se link.
Hvad regeringens plan konkret betyder for test og vaccination i Aabenraa Kommune vil vi forventeligt kunne melde ud efter sommerferien, når der kommer yderligere information fra sundhedsmyndighederne.
Du kan læse mere om regeringens plan for håndtering af COVID-19 her: https://coronasmitte.dk/nyt-fra-myndighederne/corona-strategi
Opdateret 04.04.2022
Her på siden kan du fortsat finde informationer om COVID-19, selvom sygdommen ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom, og selvom restriktioner forbundet til COVID-19 er ophævet.
Det er fortsat muligt at lade sig teste for COVID-19 på regionens testcentre, lige som det også fortsat er muligt at bestille tid til vaccination mod COVID-19. Statens Serum Institut holder ligeledes fortsat fast i den daglige oversigt over antal smittede på kommuneniveau, hvorfor der også fortsat fremgår daglige smittetal.
Indtast navn og email for at modtage information omkring opdateringer på denne side