Varm mad til udsatte borgere

Den Blå Oase i Aabenraa har fået del i de midler, Socialstyrelsen har givet til Blå Kors. Det betyder at der pr. 14. april og til udgangen af maj (hvis ikke der åbnes før) sælges varm mad ”to go” fra Oasen. Tilbuddet gælder husets normale brugere samt nye udsatte. 

I praksis betyder det, at der på daglig basis, mandag til fredag, vil blive serveret et måltid varm mad ”to go”. Til weekenderne kan man få udleveret et frossent måltid, som udleveres om fredagen.

Maden vil bestå af 3 dele. Ris/kartofler e.lign + kød + grønt rå eller kogt. Maden udleveres varm i plastbakker med låg, så hygiejnen sikres.

Udleveringen vil ske i tidsrummet kl. 12.00-14.00, via en sluse, så afstanden sikres.

Maden koster 25 kr. pr. portion, hvilket er den pris der normalt tages for en lille portion + omkostninger til emballage. De der ikke har penge skal have det gratis, det vi normalt kalder § 18, dog er det dækket i projektet. 

Tilbuddet er berammet til perioden 14. april og frem til 31. maj.

Ønsket er at tilbuddet skal køre i perioden frem til der atter kan åbnes normalt, derefter kan der være tale om at kunne dele flere gratis måltider ud end normalt. De svageste har nu endnu mere brug god næring, dersom de risikerer et sygdomsforløb.

Den Blå Oase udleverer fortsat madpakker til brugerne via støtte fra Aabenraa kommunes § 18 midler. Denne ordning vil fortsætte, så der uddeles/sælges madpakker til aftensmaden. Dette gør at brugerne kan få mad der dækker behovet for hele dagen og man ved svækket helbred ikke behøver opsøge dagligvarebutikkerne.

Desuden kontakter vi fortsat på daglig basis de brugere som har det behov.